Tommy Hummelmoses valgmateriale studeres af nogle af de fremmødte beboere. Foto: Jesper Holst

4. november 2025

Det indbudte panel bestod af rådmand Tim Vermund (A), byrådsmedlem Anne Skau Styrishave (B), rådmand Tommy Hummelmose (C), byrådskandidat Karsten Fogde (F), byrådskandidat Tonny Vest (I), viceborgmester Andreas Møller (M), rådmand Claus Houden (V) og byrådsmedlem Reza Javid (Ø)

50 fremmødte ud over bestyrelsen og politikere

Ordstyrere: Stine Lilliecrona og Jesper Beenfeldt, som trak lod om rækkefølgen af politikernes oplæg.

Grundejerformand Axel Lund Henriksen bød velkommen og benyttede chancen, nu der var så mange politikere til stede, til at fortælle om kvarteret. Vi har haft travlt, for vi kørte græskar ud i regnen til halloween. Og kørte dem til engen, hvor hele kvarteret mødtes. Det samme sker til sankthans, vi støtter Åløkkeløbet og udgiver bladet Kuréren. Eksempler på, hvordan vi samarbejder her i kvarteret. Vi mangler én deltager for at få det til at spire: Odense Kommune. Så vi ikke igen får en mail dagen før sankthans om at græsset ikke kan blive klippet … og det så bliver det klippet dagen efter. Og vi kunne heller ikke få lov til at være i Seniorhuset, men kommunen tilbød lokale på Risingskolen. Tak til døveforeningen, som trådte til mod at sælge øl og vand. Lad os løse udfordringer i fællesskab.

Tonny Vest: Vi snakker om de samme problemer som altid. Der mangler en samlet plan for Åløkkekvarteret. Der mangler fælles faciliteter, der kan understøtte jeres fælles aktiviteter. Fx skolen, hvor der er gammelt bras, der skal skiftes ud. På Åløkke Allé kunne vi overveje at fjerne asfalten nederst og plante skov. Se på trafikken på Mogensensvej – for hele området er ikke struktureret til trafikbelastningen.

Tim Vermund: Åløkkekvarteret har udfordringer med meget trafik. Helt sikker på at Åløkkekvarteret bliver næste kvarter i rækken, vi prøver at gøre både grønnere og skønnere.

Karsten Fogde: Når jeg hører, at der er 28-29 børn i klasserne, mener jeg, at der er brug for en lærer ekstra eller to. I en ressourcefyldt bydel som denne skal der nok være ældre, der trænger til gode forhold for fællesskaber. I Åløkke er der et område nede ved Tide Bus der kunne være spændende at få lov til at være et område, hvor skovene vokser sammen, så vi får en grøn korridor. Jeres henvendelse om regulering for at forhindre gennemkørende trafik støtter vi.

Reza Javid: Vi ønsker grønne områder og kultur for alle. Vi har et forslag: at der bliver oprettet lokale bydelsråd, ligesom man har i Århus og andre steder, som har høringsret i forhold til det, der foregår i området og ret til at stille forslag til byrådet.

Anne Skau Styrishave: Den grønne omstilling, alt det om at mindske CO2-udledning, optager mig, men også det om miljø og natur og få livet tilbage i Odense Fjord og skærpe vores grundvandsbeskyttelse. Trivsel og sundhed optager mig. I hele min levetid er uligheden steget markant i hele Danmark og det er noget af det vigtigste, vi kan arbejde med. Vigtigt med ambitiøs byudvikling.

Tommy Hummelmose: Der dukker jo tre rådmænd og tre spidskandidater op, fordi vi ved, at jeres stemmer skal vi lytte lidt ekstra til. I kan råbe op på en måde, så politikerne kan høre jer. Vi kan høre jer. Vi tør ikke andet (latter). Har tit som ung kørt på knallert gennem skoven og min niece har et barn på Åløkkeskolen. Jeres skole er blevet for lille. Støj og trafik på Grønløkkevej skal der ses på. Det er jo gode, stabile skatteydere, der bor i Åløkke.

Claus Houden: Det at bevare træerne i skoven var en styrkeprøve i vores parti på hvor grønne vi var.

Vi lytter meget til jer, fordi I er så ihærdige. Og konstruktive. Mit eget projekt er at udvikle klima-centret på Nordatlantisk Hus. Med kong Frederik som protektor.

Andreas Møller: Vi er det eneste parti der tør sige: nej tak, Enggaard, vi vil have en arkitektur, der er æstetisk og smuk. Velfærdens Fundament, Hellesteder og Borgernes Trafiksikkerhed er tre områder jeg arbejder med. Håber jeg kan hjælpe jer med trafiksikkerhed.

Herefter gik man over til de fire områder, grundejerforeningen havde udvalgt på forhånd.

Siggi Christoffersen, formand for skolebestyrelsen: Vi har været så små, at skolen har været tæt på at lukke. Nu er vi gået fra 200 til 300 elever. Det er godt, men vi har ikke plads. Den primære grund er, at vi fik Gartnerbyen med. Vi har plads til 15 klasser og har lige oprettet klasse nummer 15, og forvaltningen siger, at elevtallet vil stige med 40 procent. Vi har ikke lokale til den ekstra klasse efter sommerferien. Har ikke noget ønske om at tage Gartnerbyen ud igen, men vi kunne flytte 6. klasse til Vestre Skole.

Tommy: Aftalen om ikke at lukke flere skoler i Odense er lige ved at lukke. Vi vil have den forlænget med 10 år mere. Selvfølgelig skal skoledistriktet ikke ændres. Vi synes skolen skal bygges større, men der er ikke enighed, fordi der også er planer om at bygge en ny skole i centrum af Odense.

Tim: Det er billigere at udvide skolen end at bygge en helt ny skole. Jeg tror vi er tættere på at udvide Åløkkeskolen end at bygge en ny skole i centrum. Indtil da skal vi have kigget på den skolevej. Især krydset ved Netto.

Claus: Vi går i den retning, at vi får udvidet den skole, I har i dag. Den gode lokale skole skal ikke udhules af en ny centrumskole, men vi får 4000 nye beboere i havneområdet, og så kommer der måske grundlag for en ny centrumskole. På Hunderupskolen havde man eksproprieret nabovillaer, det er måske ikke løsningen her.

Karsten: Skoleaftalen udløber om fem år. Den skal forlænges. Når man involverer elever i udvikling af legeplads og det ikke bliver udmøntet, er det synd.

Tonny: De 98 pct af vælgerne, der valgte letbanen i 2017, valgte anlægskroner fra. Direkte opfordring til at stemme på partier, der ikke vil lave letbanens etape 2. Indlysende at Åløkkeskolen skal udvides. Der er plads bagved. Men det vil være at stikke blår i øjnene på jer, at hvis der er rødt flertal er der anlægskroner nok til skoleudvidelse.

Beboer: Har boet her i 30 år. Skolen er den allervigtigste institution for kvarterets samlingskraft. Kirken er en anden og grundejerforeningen også.

Reza: Har haft en søn på Åløkkeskolen og har siddet i skolebestyrelsen. En god skole. Jeg er ked af på byrådets vegne, at vi ikke har forudset, at der kom 40 pct flere elever. Enig med de andre i, at vi skal fastholde de lokale skoler. Og en centrumskole ved havnen udelukker ikke Åløkkeskolen.

Anne: Det er vigtigt at bevare de lokale skoler, vi har. Skolen i centrum handler ikke om at finde et elevgrundlag her, men om at der er cirka 1 ud af 4, som starter på en privatskole, og vi ikke har en folkeskole inde omkring centrum, vi har en havneudvidelse og en ambition om at trække flere mennesker til centrum. Synes også, at de to ting ikke udelukker hinanden.

Tommy: Folkeskolen er den vigtigste institution, vi har som danskere. Tonny, fik du hørt, om du synes Åløkkeskolen skal udvides? For os handler folkeskolen ikke om regneark. Men om nærhed. Man skal kunne lade sit barn gå til skolen. Vi ønsker også de lokale klubtilbud tilbage igen, så de unge kan cykle derhen.

Andreas: Lad mig slå fast: Der har ikke været nogen snak om, at skolen skulle lukke. Jeg vil kigge seriøst videre på, om skolen skal udvide. Folkeskolen herude vil bestå i mange valgperioder frem.

Tim: Analysen der er sat i gang, handler primært om, hvordan vi fastholder flest elever i de lokale folkeskoler. Tror nok, vi skal få fundet en løsning.

Tonny: Appellerer til, at vi forholder os til fakta i stedet for følelser. Synes det er en bragende god ide at udvide Åløkkeskolen. Men vigtigt, at vi ikke kan bruge de samme anlægskroner to gange. Konservative bakker op om etape 2. K og S har lavet to forvaltninger, som har kostet 50 millioner kroner. Det kan man se af et regneark.

Tommy: Tonny, hvis du lader regnearket styre, hvor børn skal passes, så har du det som det er i dag. Så skal et barn i Bellinge fragtes til Seden. Nej, Tonny, det er ikke regneark, men os politikere, der bestemmer.

Anne: Rigtig irriterende at vi bliver ved med at spille kollektiv trafik og grønne planer ud mod velfærd. Alle er nødt til at tage ansvar for deres lille hjørne af verden, og kollektiv trafik er noget, vi har besluttet at give til hinanden. Ellers var der et privat selskab, der havde budt ind på det.

Thomas Nielsen (skolebestyrelsen): Svartider og ikke-svar, når vi henvender os til forvaltningen. Hvad er jeres holdning til det? At vores skole skal arbejde sammen med pedelordning fra en af anden skole og rengøring fra en tredje skole. Eksempel: Hvad er prognoseudvikling for børneområdet, som vi har efterspurgt i to år og har fået at vide, at den er lige om hjørnet, eller ikke fået noget svar.

Tonny indskød, at det er også noget, man kan bruge regneark til.

Andreas: Nogle forvaltninger halter. Jeg ser en masse kommunikationsfolk og ved ikke, hvad de laver. Der skal ryddes op. Helt små ting som at lappe huller og at borgerne klager og ikke får svar. Jeg har oplevet det i By- og Kulturforvaltningen, og kan forstå, at der også er problemer i Børn og Unge.

Tonny: Vi har 128 dages ventetid i byggesager på etagebyggeri. København som er en rød rævehule, har 41 dages ventetid. Så de har prioriteterne i orden. Handler om effektive processer. Jeg tror, Odense Kommune kunne have godt af at komme gennem en LEAN-proces. Vi kan modernisere og effektivisere kommunen.

Tim: Jeg tror skoleforvaltningen holder lidt på kortene. Hvis de lige giver 40 millioner kroner til Paarup Skole, og så skal de finde 40 millioner til Åløkkeskolen.

Reza: Letbanen er en langsigtet investering. Al kollektiv transport har underskud, og vi mener, at vi skal gøre underskuddet større, så vi løser trafikale problemer og får flere med i kollektiv trafik. Svartiderne skal forbedres. Vi skal kigge på effektivisering ud fra hvor hurtigt, vi kan arbejde. Nogle gange er det en god ide at skrive til byrådsmedlemmerne og bede dem stille spørgsmål til forvaltningerne, så plejer vi at få hurtige svar.

Claus: Det er ikke rimeligt med de svartider. Vi skal ikke vente på byggetilladelser i hele og halve år, eller at den ene forvaltning ikke kan komme videre, fordi den skal vente på en anden forvaltning. Vi er i gang med at teste at bruge AI til at tage referater ved samtaler, og det kan vi spare meget tid på.

Beboer: Urolig for at mine børn skal opleve klasser på 27 eller flere og føler mig ikke klædt på til at beslutte, hvem af jer, der skal hjælpe med at løfte denne opgave.

Alex: Vi har brugt rigtig meget tid i Velfærdens Fundament, men inden da fik vi også en hel del datagrundlag. Siden 2021 har vi vidst, at elevgrundlaget ville stige med 70 procent.

Beboer: Claus, jeg gik i en af villaerne ved Hunderupskolen, og det var ikke nogen god oplevelse.

Anne: Jeg tror vi skal blive bedre til at tænke over … mange mennesker har en følelse af at råbe ind i en væg, når de kontakter kommunen. Hvis man ikke lige kender den kommunale maskine. I den nye klima- og miljøforvaltning er faktisk nogen af dem, der har brugt meget tid på at inddrage borgerne, og de har været med til at inddrage 100 millioner kroner til naturgenopretning.

Tommy H blev bedt om at forholde sig til, hvor længe man skal finde sig i svartider fra forvaltningen.

Tommy: I Seden mødte vi hele tiden en skoleforvaltning. Vi har en udfordring med en børn- og ungeforvaltning, der lukker sig om selv, hvis noget gør en lille smule ondt i den forvaltning. Det har jeg selv oplevet som rådmand. B&U-forvaltningen startede med 9 medarbejdere og har nu 500 i administrationen. Den burde under et gennemsyn.

Tim: Du har krav på, at dine børn skal gå på den skole, der ligger i dit skoledistrikt. Så er det op til os at løse det. Jeg ville ikke være så urolig i forhold til, om du kan sende dine børn til Åløkkeskolen.

Reza: At vi afskaffer forårs-sfo er en rigtig god ting. Der skal være kapacitet til de børn, der er i området. Ked af, at vi ikke har været proaktive, men løses skal det.

Lauge, repræsenterer blandt andet spejderne: Vi havde for nogle år siden en hytte, som overhovedet ikke var vedligeholdt af kommunen gennem mange år. Den var så rådden, at den blev revet ned. Vi fik ingen hjælp fra kommunen. Efterfølgende har vi været så heldige, at vi har fået bevilget en spejderhytte af Mærk-fonden, men hele den proces med byggetilladelse og vand og strøm har taget et helt år, fordi der var en anden forvaltning, der havde et projekt i området. Opfordrer kommunen til at være mere servicemindet.

Tonny: Need to eller nice to. Hvad er tvingende nødvendigt, og hvad er rart at have. Vi skal først sikre de områder, der er tvingende nødvendige.

Pause kl. 20.45-21.00

Ordstyrer: Havnen er blevet en tæt nabo. Vi har blandt andet haft en lang proces med hele udviklingsplanen for havnen, som mange var engageret i, kun for at opleve, at der overhovedet ikke blev ændret et komma i den plan, der blev vedtaget efter høringsperioden. Mange i kvarteret synes ikke særlig godt om det, de ser.

Beboer: Ser nogle gange ”Er der en arkitekt til stede”, er lidt bekymret for, om Ane Cortzen og DR kommer til havnen, når byggeriet er færdigt. Urbant og grønt? Vi kan ikke se ret mange træer på de skitser, og man har tænkt at bygge på Gammelsø, som I har kaldt Skovkvarteret. Kan I sikre, at der ikke skal fældes skov? Og hvordan kan I sikre, at det her bliver en grøn profil for Odense?

Andreas: Jeg har et krav. Enggaard skal ud af Odense. Pakhuskajen er en katastrofe uden rang. SF og konservative stemte nej. Kun Søren Freiesleben og jeg siger, at developerne skal ud. Men de store partier tør ikke tage opgøret. Vi vil ikke have Enggaard, vi vil ikke have det her vulgære byggeri med Dubai-altaner. (Bifald)

Tonny: Jeg kunne jo godt se, at det skete også i 2013 og 2017. Man tog bare imod pengene, men stillede ikke nogen krav. Efterlyser en stadsarkitekt. (Blev korrigeret med, at hun er ansat)

Tim: Tonny Vest har i aften for en gangs skyld haft en pointe. Jeg har tiltro til, at vi godt kan få Enggaard ind på det rette spor. Jeg kom ind i byrådet lige efter finanskrisen. Vi var glade for, at nogen kom og ville bygge i vores by. Den er væsentlig bedre end den by, jeg voksede op i. Så skal I bare kæmpe for det grønne.

Anne: Bor i Skibhuskvarteret med min Venstre-kæreste, og vi taler godt nok meget om den havn, når vi går dernede. Hvordan i alverden kunne vi bygge de der store hvide kasser? Jeg kan godt være bekymret for, at der bliver mange diskussioner med Enggaard, men en dag mødte Nikolaj og jeg nede ved Soldækket cafeejeren, som fortalte, at hele det sted omkring Soldækket bliver bulldozet og så kan man leje et lokale til 25.000 i en af de store bygninger. Jeg er bekymret for, at vi må kæmpe kvadratmeter for kvadratmeter. Vil kæmpe for flere bevarende lokalplaner.

Claus: Jeg har haft adskillige møder med Enggaard. Han er ikke helt så slem. Selv om han har haft et par projekter i Aalborg, der ikke var helt så heldige. Asger Enggaard er meget bevidst om at bevare industripræg, men han har også pensionskasser med og de skal tjene nogle penge, men vi har ikke sluppet kontrollen. Enggaard kommer faktisk med en god vilje. På Slagterigrunden var vi så nervøse, at vi fik dem til at komme ind med teglstenene, så vi kunne røre ved dem og sikre, at det var som det skulle være.

Ordstyrer: Gammelsø, som er et af de første punkter i planen?

Reza: Enhedslisten mener ikke, at der skal bygges der. Skeptisk ud fra de tidligere projekter, blandt andet i Aalborg. Sikke mange grimme bygninger, man kan få øje på fra toppen af sygehuset. Vi er meget i tvivl om, hvad der sker med havnen.

Andreas: Claus, resultatet var jo stadig rædselsfuldt. Vi var oppe i Ceres-bygningen i Århus og inde i en smuk 1850-villa, de bruger som hovedkvarter. Væggene var malet hvide med plasticmaling, malerier var fjernet. De forstår det ikke. De hyrer en fællesskabskoordinator. Jeg håber, Enggaard bliver sendt tilbage til Aalborg. Enhedslisten og Moderaterne er de to sikre stemmer på, at vi får de typer så langt væk som muligt.

Karsten: Gammelsø skal ikke bygges. Skal plantes grønne. Og ikke flere af den slags bygninger, som de hvide nede på havnen. Stadsarkitekten Susanne er kendt for det grønne og klima. I Odense har vi 4000 bevaringsværdige bygninger, men vi passer ikke godt på dem. Det arkitektoniske rum og det bevaringsværdige skal fylde meget mere.

Beboer: Bor tæt på havnen og meget enige med jer. Men den nye Tietgenskole er fantastisk. Hvad med husbåde? Som det er i dag, ligger der næsten kun skrottede skibe i Odense Havn. Det er billigere at lade det ligge i havnen end sende det til ophugning. Få bragt noget liv nede i havnen. Vi kan lave en fodgængerbro, så man kan gå rundt om havnen uden at skulle ud til Odins Bro.

Tommy: Synes, husbåde kunne være fantastisk. Et af kravene til havneprojektet er brobygning. Vi ville alle sammen gerne have, at man kunne bade i havnen, men det koster mange penge at rense op. Jeg synes det er svært med Enggaard. Jeg er enig i, at meget af det, man har bygget på havnen, er grimt. De hvide huse og også de nye U-bygninger på Pakhuskajen. De spærrer for udviklingen af resten af havnen. Jeg er heller ikke Enggaard-fan. Men jeg vil også gerne have nogen, der lægger en pokkers masse penge i vores by. Det kan Enggaard. Men ansvaret ligger i den sidste ende her. Vi har lokalplaner, som skal udvikles og godkendes. Se på Kerteminde, det, de har udviklet der er utrolig godt, og det er styret af en ekstremt stram lokalplan. Enig med Annei, at Enggaard hele tiden liiige prøver at få lidt hele tiden.

Tonny: Kunne være interessant at se, hvilket mandat den stadsarkitekt har, for hvis hun ikke kan træffe nogen beslutninger, er vi jo lige vidt. Nødvendigt at have en helhedsplan for Åløkkekvarteret, og der er faktisk en del af havnen, der er en del af Åløkkekvarteret. Det kommer også i spil med Marcipangrunden om et øjeblik.

Tim: Opfordrer til at tale pænt om nogen der ikke er her. Også Enggaard.

Anne: Jeg synes, at barren for hvad firmaer som Enggaard skal leve op til, er grotesk lav. Stadsarkitekten skal hjælpe os med at komme så langt som muligt med at stille krav til æstetik og bæredygtighed.

Claus: Synes stadig, der ligger mange fine ting i den havneplan. For eksempel, at man vil komme sand på havnebunden og bygge en bro mellem øerne. Brygge-dannelse har vi også vist Asger Enggaard. Men det er vores ansvar, for vi er det filter planerne skal igennem.

Reza: Glad for at vi får en stadsarkitekt i Odense, men vi håber, at by- og kulturudvalget lytter. Som de ikke lyttede til Arkitekturudvalget. TBT-projektet var en anden type entreprenører, og sygehuset også andre.

Karsten: Det er ikke entreprenøren der er har ansvaret, men dem, der laver rammesætningen. I Kolding har man sikret havnebunden med membraner, der kan drænes, så man kan få en sund havnebund. Selvfølgelig kan vi også i Odense, men det koster.

Beboer: Er Marcipanen på vej væk?

Tonny: Jeg har hørt i kulissen, at der foregår nogle forhandlinger, men det er jo oplagt, at der noget i spil.

Ordstyrer: Den kraftige trafik, der gennemskærer kvarteret. Vi har både en ringvej og en ind- og udfaldsvej. John Wozny fra Konservative har her til morgen delt en flyer ud i kvarteret, hvor han foreslår at åbne Store Glasvej og ændre Netto-krydset. Hvad vil I gøre ved det?

Formand Axel Lund Henriksen i gang med generalforsamlingen. Foto: Peer Gyldenbrand Jochumsen

Onsdag den 13. marts 2024 mødte 36 deltagere – inklusive bestyrelsen – op i Åasen til generalforsamling i Åløkkekvarterets Grundejerforening.

Valg af dirigent

Dirigent Hans Gammelgaard konstaterer, at generalforsamlingen er rettidigt indkaldt i de to seneste numre af Kuréren.

Formandens beretning

Formand Axel Lund Henriksen afgiver årets beretning:
Vi har holdt otte møder og nedsat en række udvalg i løbet af året. Her er uddrag af, hvad udvalgene har arbejdet med.

Økonomiudvalg: Det var planen, at Martin skulle overtage regnskabet fra Alexander, men han flytter. Planen for det kommende år er at modernisere medlemskartoteket.

Medlemsudvalg: Der er arbejdet på en skrivelse, der fortæller, hvorfor man skal være medlem. Ud af det kom et forslag om differentierede kontingentsatser, så vi kan give tilbud til nye medlemmer.

Kommunikationsudvalg: Tager sig af hjemmeside og Kuréren. Bladets økonomi er trængt, så vi ligger til at skulle give et større bidrag til bladet.

Skovudvalg: Har flyttet aktiviteterne fra Velfærdens Fundament (1 million kroner) over til udvalget. Arbejdet har ligget i dvale på grund af kommunen. Har arbejdet på fredsskovspligt.

Arrangementsudvalg: Gennemførte i år affaldsindsamling for tredje gang. Vi samler hvert år en boogietrailer med høje sider. Forsøger i år igen. Til sankthans blev der desværre indført afbrændingsforbud. Halloween havde nok det bedste år nogensinde. Mange græskar, mange gæster og mange institutioner, der deltog.

Arkitekturudvalg: Opstod ud af generalforsamlingens snak sidste år om bevarende lokalplan. Vi har holdt møde med kommunen for at få indsigt i, hvordan planen for Hunderupkvarteret blev rullet ud. Ellers ikke andre aktiviteter.

Årets sager

Støj: Vi har en sag lige nu med støj fra virksomhed på Grønløkkevej. Har et møde i næste uge.
Kærlighedsstien: Har holdt vejmøde om klipning af træerne ved Kærlighedsstien. Der er forskellige ønsker.
Vand: Påbegyndt kortlægning af opstigende kloakvand. Det arbejde er vi ikke færdige med. Det arbejde skal fortsætte
Ansøgninger: Bordtennisbord til fodboldbanen på Rasmus Rasks Vej. Pengene er givet fra kommunen, men det kræver en forsikring, og vi har fundet ud af sammen med kommunen, at det kan gå ind under vores erhvervsforsikring.
Fældning: Der blev fældet et vejtræ, hvor vi greb ind og fik plantet et nyt vejtræ.
Næsbyhoved Skov: En ny ejer ønskede at fælde alle træer på grunden. Det gik vi ind i, fordi vi syntes, der ikke skulle fældes flere træer, men ellers har vi bistået Kanalvejens Grundejerforening med at forstå en lokalplan

Trafikudvalget: (ved Michael Holck) Vi har fået retningslinjer om skillerabatten på Ny Kongevej og Prinsesse Maries Allé, så man må parkere. Med visse undtagelser. Opfordrede beboere med carport og garage til at benytte dem.

Sidste år fik vi et solidt mandat til at forsøge at lukke Åløkke Allé ved Næsbyvej.
Der kom midler som kunne søges fra kommunen. Desværre tog ingen handsken op, selv om vi havde vedlagt mailadresser, man kunne søge til i Kuréren. Fx bordtennisborde eller blomsterkummer. Håber, at man kunne finde sammen om projekter en anden gang.

Trafikregulerende tiltag. Blandt andet lukning af veje og sænkning af hastighed. I den forbindelse var vores mandat at kunne arbejde videre med de løsninger. Vi har i samarbejde med grundejerforeningen i Gl. Tarup lavet møder og drøftet de forskellige løsninger.

På det seneste har vi gået ture med rådmænd- og kvinder og vores skoleleder. Politikerne har været meget lydhøre og er kommet med forslag. Vi har søgt om at blive område nummer 2 efter Skibhusvej som forsøgsordning. Formål er at begrænse antallet af gennemkørende biler.

Beretningen til debat

Dirigenten takker for beretningen. Beretningen sættes til debat og her er et udvalg af indlæggene. I referatet er deltagerne anonyme – bortset fra en enkelt – mens de bestyrelsesmedlemmer, der svarer, nævnes ved navn.

Deltager: Er det stadig vores hensigt at få lukket Åløkke Allé?
Michael: Ja. Det er det mandat, vi har fået.

Axel: Vi har ikke foreslået løsninger. Vores formål med politikermøde er at blive lukket ind i dialogen for at få bedre forhold for vores skolebørn, der skal cykle, og vi vil gerne have den gennemkørende og tunge trafik væk fra Åløkke Allé. Og vi har talt meget om trafikstøjen ved Rugårdsvej.

Troels: Der var et indlæg i Kuréren sidst, om man ikke bare skubber trafikken fra én vej til en anden? Jeg kan ikke huske, om vi sidste år fik en afstemning om at arbejde for at lukke Åløkke Allé.
Svar fra deltager: Det gjorde i. Det var 38 mod 2.

Deltager: Angående parkering på Ny Kongevej og Prinsesse Maries Allé. Hvad er løsningen egentlig, og hvordan gør man som udefrakommende?
Michael: Man må gerne holde på vejen, men bilerne skal holde forskudt, så der er fri passage.
Deltageren – og flere andre – efterlyste de præcise regler. Dirigenten opfordrede til at skrive om det i Kuréren.

Myhr: Da man lukkede TBT-gade, lagde man mere end 10.000 ekstra biler over i vores kvarter, så døgntrafikken er over 20.000 biler. Det gjorde man ikke noget for at afhjælpe. Så hvis vi gør noget, flytter man trafikken et andet sted hen.
Beboer fra Åløkkehaven: Vi har pludselig fået stor trafik af lastbiler med hænger på Åløkkehaven. Det er hver anden dag. De kommer derned og må ikke dreje til venstre ved Toldbodgade. De kan så ikke bakke tilbage igen, og må køre ned over havnen. Der kunne bruges et skilt.
Michael: Vi prøvede på et tidspunkt at få reduceret 3500 kg vogne på Åløkke Allé.

Dirigenten giver ordet til Sebastian, Demant Prinsesse Maries Allé, som gerne vil stille op til bestyrelsen og præsenterer sig selv, fordi han skal gå om lidt.

Forelæggelse af revideret regnskab

Regnskab ved Alexander Danker udsendes separat til bestyrelsen. Det er godkendt af revisor Nils Aaskov.

Kassereren ridser hovedlinjerne i regnskabet op:

Alexander: Vi har fået 156.736 kroner i kontingent. Vi har 392 medlemmer. Og har fået 111 kroner i renteindtægt. Diverse udgifter er steget fra 465 til 7600 kroner, fordi vi har købt to pop-op-pavilloner, som skal kunne bruges i mange år. Så udgifterne er lidt lavere end i fjor. Årets resultat er 86.131 kroner, og vores bankbeholdning er nu 198.535 kroner. Som kasserer er jeg nødt til at sige, at pengene hurtigt kan ryge, hvis vi skal i gang med konsulent- eller juridisk bistand. Ser gerne, at vi har mere stående.

Beboer: Kontingentet burde kun være på 200 kroner.
Axel: Jeg mener ikke, vi skal have 200.000 kroner stående. Vi har været for dårlige til at bruge pengene i kvarteret. Synes der er mange ting, hvor grundejerforeningen kunne gå ind og støtte. Vi bør være bedre til at sætte pengene i spil i kvarteret.
Carsten: Sidste år besluttede man at hæve kontingentet til 400 kroner for blandt andet at betale for advokat.
Myhr: Begge synspunkter giver jeg ret. Både at have penge på bogen og at bruge nogle penge.

Beboer: Hvor er siden i regnskabet med træerne på Ny Kongevej? Der er jo skiftet en del træer. Er de sat op af kommunen?
Axel: Ja. Kommunen fandt nogle penge i slutningen af budgetåret og meddelte pludselig, at man havde penge til at erstatte nogle af træerne.
Alexander: Ja, der står 41.533 kroner, og de bliver stående på kirsebærtrækontoen.
Axel: Senere på året går jeg en tur med en fra kommunen og lægger en plan for, hvornår der skal plantes nye.
Axel: På skovkontoen står der stadig 28.000 kroner.

Beboer på Åløkkehaven: Hvorfor skal vi selv betale for udskiftning af træer på Åløkkehaven?
Axel: Det skyldes OPP-ordningen med Jane Jegind.
Myhr: Og det skyldes, at I selv har plantet træer på Åløkkehaven.

Regnskabet godkendt med akklamation.

Indkomne forslag

Axel: Bestyrelsen stiller i år forslag om at give bestyrelsen fuldmagt til at regulere kontingentet. Formanden uddyber, at forslaget bunder i, at de nuværende regler ikke giver mulighed for eksempel at tilbyde rabat til nye medlemmer.

Myhr: Foreslår at skifte ”regulere” ud med ”nedsætte”. I argumenterer godt for det.
Troels: Hvis vi virkelig har brug for pengene, så tror jeg også at bestyrelsen skal møde forsamlingen næste år. Så jeg tror ikke, bestyrelsen kunne finde på at hæve kontingentet. Helt forkert, hvis man ikke tør give bestyrelsen fuldmagt.

Dirigenten kalder til pause, så forsamlingen kan diskutere forslaget.
Der serveres øl, vand, kaffe, boller og othellokage.

Generalforsamlingen genoptages kl. 20.15.

En enkelt deltager spørger, om medlemsudvalget vil bruge fuldmagten aktivt.
Carsten bekræfter og forklarer kort, hvordan man kunne gøre. Ingen yderligere kommentarer.
Ingen ønsker at stemme om det. Bestyrelsens forslag er vedtaget.

Valg

Axel og Alexander er ikke på valg. Det er Martin heller ikke, men forlader bestyrelsen. Michael og Peer genopstiller. Det gør Line og Hans ikke. Troels genopstiller ikke som suppleant. Carsten genopstiller. Der skal derfor findes fire nye medlemmer. Bestyrelsen peger på Jesper Beenfeldt, Dronning Olgas Vej, Jesper Holst, Johannevej, Sebastian Demant, Prinsesse Maries Allé og Nina Collatz, Johannevej. De præsenterer sig selv.

Den nye bestyrelse. Bagest fra venstre: Alexander Danker, Michael Holck, Peer Gyldenbrand Jochumsen, Axel Lund Henriksen og Carsten Aadahl Madsen. Forrest fra venstre: Jesper Beenfeldt, Jesper Holst og Nina Collatz. Foto: Hans Faarup

Jesper B: Har været aktiv i skovsagen, lavet facebookgruppe. Har erfaring som kasserer i mange andre foreninger.

Jesper H: Har boet her i kvarteret i tre år. Datter i skolen. Engageret i tumlastik. Vil gerne støtte endnu mere op om kvarteret.

Nina: Har boet her i 30 år. Har været med i det gamle skovlaug. Brænder for skoven. Var med i den lille hjælpegruppe for foreningen i de Linde-sagen.

Sebastian: Far til to, medstifter af tumlastik på skolen.

Sebastian Demant kunne ikke være med til gruppefotograferingen. Men her er han.

Peer tilbyder at lade sig vælge for 1-årig periode (som afløser for Martin, der går ud halvt inde i sin periode). Nina vil gerne gerne være suppleant. Carsten vil gerne fortsætte som suppleant. Dermed er der ikke behov for afstemning, og bestyrelsen ser således ud:

Axel Lund Henriksen – ikke på valg – 1 år
Alexander Danker – ikke på valg – 1 år
Peer Gyldenbrand Jochumsen – genvalgt – 1 år
Michael Holck – genvalgt – 2 år
Jesper Beenfeldt – nyvalgt – 2 år
Jesper Holst – nyvalgt – 2 år
Sebastian Demant – nyvalgt – 2 år
Carsten Aadahl Madsen – suppleant – 1 år
Nina Collatz – suppleant – 1 år

Dermed er vi næste år tilbage i det almindelige rul, hvor der hvert år er to suppleanter på valg, og skiftevis tre og fire bestyrelsesmedlemmer på valg. Bestyrelsen konstituerer sig ved førstkommende bestyrelsesmøde.

Fastsættelse af kontingent

Uændret

7. Eventuelt

Ingenting

Under de afsluttende kommentarer fra salen, opfordrer en deltager til, at det skrives i Kuréren, at der er mange penge at søge.

Dirigenten runder mødet af, takker for god ro og orden og opsummerer fire punkter:

Bestyrelsen opfodres til at sætte skilte op, dels om parkering på Ny Kongevej og omkringliggende veje, samt skilte, der kan forhindre lastbiler i at køre ned ad Åløkkehaven.

Bestyrelsen skal fortælle i Kuréren om den svulmende pengekasse, så der bliver søgt flere penge til projekter.

Bestyrelsen skal desuden undersøge, om det er muligt at få bedre forrentning af vores formue.

Generalforsamlingen giver fuldmagt til, at bestyrelsen må give rabat på kontingenter, så man kan få flere medlemmer med.

Mødet slutter kl. 20.30.

Referent: Hans Faarup

Sådan så det ud, da vi holdt sankthans i 2010. I mange år kom der op mod 1000 deltagere til grundejerforeningens årlige sankthansbål. Foto: Hans Faarup

Kom til Åløkkekvarterets børnevenlige sankthansbål 23. juni. Bemærk at grillen tændes klokken 17.30, og at bålet tændes klokken 20.30.

23. juni er det sankthansaften, og i år holder Åløkkekvarterets Grundejerforening i samarbejde med Gråbrødre Spejdergruppe og Gammel Tarup Grundejerforening sankthansbål, der tilgodeser børnefamilier … og alle andre beboere i Tarup og Åløkke.

Vi stiller en stor grill op, som frit kan benyttes. Så vi håber, I medbringer aftensmaden i picnickurv og spiser sammen på Den Gamle Golfbane.

Drikkevarer skal du selv medbringe, da der ikke vil være salg af drikkevarer.

Heksekonkurrence
For børnene holdes der heksekonkurrence med præmier. Hvert barn kan medbringe en hjemmelavet sankthansheks, som bedømmes af en dommerkomite bestående af spejdere.

Der bedømmes i tre kategorier: Flotteste, mest kreative og mest uhyggelige. Det er ikke tanken at brænde heksene af. De kan tages med hjem igen bagefter.

Brænde og sang
Da kommunen har forbudt os at sanke brænde i Åløkkeskoven, arbejdes der på en anden løsning.

Vi melder ud på facebooksiden ”Åløkkekvarteret, 5000 Odense C”, hvis der er brug for hjælp til at hente eller stable brændet.

Traditionen tro synger vi fællessang, når bålet er tændt, og der arbejdes på at få et lokalt kor til at synge for. Det kan I også læse mere om på Facebook.

Program
17.00: Aktiviteter for børn med spejderne, snobrød over bål.
17.30 Åben grill – fælles picnic.
18.30 Kåring af vinderne i heksekonkurrence
20.30 Bålet tændes.

Sankthansbålet holdes på Den Gamle Golfbane, hvor man finder pavillonen, balancemolekylerne og bålstedet.

Man kan komme ind til området ad flere veje. Her er tre af dem:

1. Fra Rugårdsvej går man ind ved Tekstilparken, passerer fårene og følger stien langs Bolbro Rende hen til broen og går til venstre.
2. Kommer man oppe fra Åløkkeskoven skal man krydse Bolbro Rende ad broen og fortsætte 50 meter fremad.
3. Fra Søhusstien går man ned ad den lille grussti der, hvor Jægerhusstien krydser.

Fra golf til spejderhytte

Den Gamle Golfbane kaldes sådan, fordi her lå Odense Golfklubs bane fra 1962 til 1980. Med ni huller og et klubhus, som i dag er spejderhytte.

Det fortælles, at man på visse af træerne stadig kan se mærker efter vildfarne golfbolde.

Axel Lund Henriksen
På vegne af Åløkkekvarterets Grundejerforening, Gl. Tarup Grundejerforening og Gråbrødre Spejdergruppe

På det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen i Åløkkekvarterets Grundejerforening har bestyrelsen konstitueret sig således:

Formand: Axel Lund Henriksen, Dronning Olgas Vej.
Næstformand: Michael Holck, Åløkke Allé.
Kasserer: Martin Didriksen, Dronning Olgas Vej.
Sekretær: Hans Faarup, Dronning Olgas Vej.

Derudover er der nedsat følgende udvalg (med udvalgsformænd i parentes)
Økonomiudvalg (Martin Didriksen), medlemsudvalg (Line Errebo, Prins Valdemars Vej), Trafikudvalg (Michael Holck), kommunikationsudvalg (Hans Faarup), skovudvalg (Line Errebo), arrangementsudvalg (Axel Lund Henriksen), arkitekturudvalg (Troels Troelsen). Desuden har vi et festudvalg.
Hans Faarup

Sådan så det ud, sidst vi samlede skrald ind i Åløkkeskoven. Det var i maj 2021. Foto: Hans Faarup

Ryd op mens du går en tur i vores dejlig Åløkkeskov. Vi mødes for enden af Dronning Olgas Vej, vi starter klokken 9. Men bare kom, når det passer med morgenkaffen. Klokken 12 slutter vi. Grundejerforeningen er vært med en sodavand eller øl efter endt affaldsindsamling. Vi har et mindre antal affaldstænger/opsamlere.

Axel Lund Henriksen

Åløkkekvarterets Grundejerforening

Parkeringskontoret vurderer, at på Ny Kongevej falder området markeret med rødt inden for retningslinjerne, og dermed er parkering i skillerabat tilladt.

Parkeringskontoret i Odense Kommune oplyser, hvordan det forholder sig med parkering på skillerabatten, altså det brede stykke med græs eller grus mellem vej og fortov.

Efter en del tvivl om parkeringsforhold på Ny Kongevej og Prinsesse Maries Allé, har vi nu fået retningslinjerne for parkering på de aktuelle veje.

Her er reglerne
Parkeringskontoret ved Odense Kommune oplyser, at følgende betingelser skal være opfyldt før der må parkeres:
• Der skal være kørselsrampe til hele parkeringsarealet eller ingen niveauforskel mellem parkeringsareal og kørebane.
• Parkeringsarealet skal være så bredt, at en almindelig bil kan parkere uden at gå ud over enten kørebane, fortov, cykelsti m.m.
• Arealet skal være kørefast anlagt med f.eks. fliser, græsarmering, asfalt, sten eller tilsvarende.
• Biler må gerne parkere på selve vejen, så længe de holde forskudt af hinanden og ikke spærrer vejen for andet køretøj.

Dette forhold anses dog at være ret uhensigtsmæssigt, derfor anbefaler Trafikudvalget at man kun benytter skillerabatten, eller endnu bedre hvis man har en indkørsel/garage/carport.

Markeret med rødt
Eksemplet på kortet er fra Ny Kongevej, hvor det vurderes fra Parkeringskontoret, at det markerede område med rødt falder inden for retningslinjerne og dermed tillader parkering i skillerabat.

Selv om det er Åløkkekvarterets Grundejerforening, der i denne artikel viderebringer budskabet, kan vi ikke holdes ansvarlig, hvis nogen gør som beskrevet og mod forventning oplever uønskede konsekvenser.

Grundejerforeningens bestyrelse viderebringer hermed alene den modtagne information. Vi opfordrer alle beboere til at holde sig orienteret om og overholde de til enhver tid gældende regler for parkering, så vi alle kan færdes sikkert og forsvarligt i området.

Spørgsmål vedrørende parkering kan rettes til Parkeringskontoret på tlf.: 65 51 2768.
Michael Holck
Trafikudvalget

(Bragt i Kuréren 3-2023, som udkom 4. marts 2023)

Efter opfordring bragt i Kuréren har tre beboere meldt sig til at deltage i arbejdet med at udarbejde forslag til en bevarende lokalplan for kvarteret. Altså en plan, som man også har i dele af Hunderup og Skibhus, hvor der er restriktioner for, hvordan man må bygge nye huse og ombygge de gamle. Artiklerne og diskussionen om bevarende lokalplan kan følges på www.åløkke.dk.

Hans Faarup, sekretær i Åløkkekvarterets Grundejerforening

(Bragt i Kuréren 7. januar 2023)

I samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening samler vi også i år affald ind i Åløkkeskoven. Det bliver i år 26. marts klokken 9-12. Alle kan deltage. Nærmere information følger i Kuréren.

Axel Lund Henriksen

A.Enggaard er i gang med at planlægge, hvordan der skal bebygges på de områder af Odense Havn, som Aalborg-firmaet har købt. Det drejer sig om den vestlige side, hvor Åløkkeskoven og Gammelsø ligger.

Grundejerforeningen vil derfor kontakte de tre arkitektbureauer, der deltager i arkitektkonkurrencen for området, for at sikre, at de tænker naturen ind i byggeplanerne.

Axel Lund Henriksen, formand i Åløkkekvarterets Grundejerforening

(Artiklen blev bragt i Kuréren 7. januar 2023)

Hold da op, hvor var der mange mennesker i år til Halloween i Åløkkeskoven. Selv om det var en mandag. Men til gengæld en mandag med usædvanligt godt vejr for en 31. oktober.

Lygterne blev tændt inden det blev mørkt i skoven. Foto: Carsten Aadahl Madsen

(Artiklen står i Kuréren 3. december 2022)

Et forsigtigt skøn lyder på, at mellem 3000 og 4000 børn og voksne gik en tur ad de oplyste stier og samledes ved pavillonen på Den Gamle Golfbane.

Her blev der solgt varm kakao, og snakken gik livligt mellem venner og naboer, mens børn legede og jublede i mørket.

Forbedrede forhold
Måske blev det bemærket, at køen til kakao var kortere end den plejer. Alligevel blev der solgt mere kakao end nogensinde før.

Det kunne kun lade sig gøre, fordi pavillonens elektriske installationer er blevet kraftigt opgraderet, takket være et legat på 10.000 kroner fra Spar Nord.

Græskarrene blev hentet på Gyldensteen Gods. Foto: Hans Faarup

Alle øvrige udgifter til Halloween i Åløkkeskoven blev betalt af Åløkkekvarterets Grundejerforening. For eksempel indkøb af to trailerlæs græskar, der blev hentet ved Gyldensteen Gods.

Hurtige hjælpere
Frivillige hjælpere stillede på blot tre timer de mange lysposer op langs stierne, Dagen efter tog det også kun få timer at rydde helt op og efterlade skoven i samme stand som før arrangementet.

Tak til de frivillige hjælpere, som hurtigt meldte sig, da der blev efterlyst hjælp i forskellige facebook-grupper.

Oprydningen var faktisk lidt mere omfattende i år, fordi kommunen kræver, at alt materiale fjernes fra arrangementer i skoven. Også græskar, selv om de plejer at blive kastet ind mellem træerne og hurtigt fortæres af skovens dyr.

Der var ikke mange græskar tilbage næste dag. Foto: Henrik Kjær Larsen

Men i år blev de altså samlet ind og kørt til containeren med haveaffald på genbrugspladsen, mens fyrfadslysene – som altid – kom til metalskrot.

Kvarteret bakker op
En særlig tak skal lyde til de børn fra skolen og børnehaverne, som skar drabelige ansigter i de mange græskar. Uden jeres indsats havde det ikke været helt så uhyggeligt i skoven.

En stemningsfuld aften i Åløkkeskoven. Foto: Stine Ingemann Jensen

Også en tak for de mange positive kommentarer i diverse facebook-grupper.
Vi kan mærke, at kvarteret bakker op om uhyggen i Åløkkeskoven og håber, at lige så mange deltager til næste år, og at lige så mange frivillige møder op og hjælper i timerne før og dagen efter.

Hans Faarup og Henrik Kjær Larsen
Åløkkekvarterets Grundejerforening

Åløkkeskoven i november. Foto: Hans Faarup

Takket være godt forarbejde og stor opbakning fra beboerne i spørgeskemaer er det lykkedes grundejerforeningen at skaffe en million kroner ekstra til at bevare og udvikle Åløkkeskoven.

(Artiklen blev bragt i 4. november 2022 i Kuréren 9-2022)

16,1 millioner kroner. Så mange penge er der på vej fra Odense Kommune til Åløkkeskolen og lokalområdet. Det vil sige Åløkkeskoven, “vores” side af havnen og Åløkkeskolens skoledistrikt, som nu også omfatter Gartnerbyen.

Aftalen blev 12. oktober godkendt af Odense Byråd, og er en del af det kommunale projekt “Velfærdens Fundament”.

Her er der dels sat mange penge af til renovering og udvikling af byens folkeskoler og dels skabt en pulje, hvor lokale foreninger har haft mulighed for at påvirke, hvad pengene skal bruges til.

Beboernes mening
I vores del af projektet, kaldet “Åløkke og Havnen” har Åløkkekvarterets Grundejerforening forhandlet os op fra 100.000 kroner til 1.140.000 kroner, fordi vi har taget direkte afsæt i den store spørgeskemaundersøgelse, hvor kvarterets beboere har stemt på, hvad man helst ville have penge til.

Undersøgelsen, som vi tidligere har omtalt i Kuréren, viste, at over 90 procent af beboerne i Åløkkekvarteret sætter adgang til og bevarelse af natur som højeste prioritet.

Bemærk, at vi taler om “natur”. Ikke “grønne områder”, der kan opfattes som parker og græsplæner.

Meget natur for pengene
Det flugter faktisk rigtig fint med, at et af hovedmålene for “Velfærdens Fundament” er at skabe bedre sammenhæng i og tilgang til lokalområdets natur, hvor der skal være fokus på biodiversitet og udvikling af dyrelivet.

De ord har været en ledetråd for vores forhandlinger med kommunen og det øvrige partnerskab i Velfærdens Fundament.

Igen og igen har vi fremhævet, at man får virkelig meget natur for pengene ved at bevare og udvikle Åløkkeskoven og forbedre sammenhængen med de nærliggende grønne områder ved Næsbyhoved Slotsbanke og Stavis Å-området.

Åløkkeskoven tæt på Bolbro Rende. Foto: Hans Faarup

Det kan der ske i skoven
Spørgeskemaundersøgelsen viste at vi, der bor på Åløkke-siden af havnen, har et stort ønske om at binde naturområderne ved Gartnerbyen, Åløkkevarteret og havnen sammen og skabe lettere adgang, så alle områder udnyttes bredt og aktivt.

I samarbejde med en landskabsarkitekt udarbejdes en helhedsplan for områdets grønne områder, der sikrer biodiversitet og udvikling af dyreliv samt skaber sammenhæng og indtænker nye måder at bruge naturen på. For eksempel ved at forbedre stisystemet og afmærke legeruter og vandreruter.

Der kunne etableres legemuligheder og opholdssteder langs ruterne med kort over sammenhængen mellem områderne fra Gartnerbyen til havnen.

Der kunne også sættes informationstavler op om dyrelivet, ligesom der ligger en idé om at markere indgangen til Åløkkeskoven fra havnen med en portal.

Sammenhæng med naboerne
I Tarup er der også dannet et partnerskab om Velfærdens Fundament, og beboerne dér har mange ønsker tilfælles med os i Åløkke.

De to grupper mødes derfor og taler sammen om, hvordan man kan binde det store grønne område mellem Åløkkeskoven, Stavis Å og havnen bedre sammen. For eksempel med afmærkede ruter.

Derfor er der også i Tarup-området afsat penge til ruter, som hører sammen med “vores” område.

Ruterne skal så vidt muligt tænkes sammen med de ruter, der planlægges i Paarup og Næsby.

Åløkkeskolens administrationsbygning skal vedligeholdes. Foto: Hans Faarup

Bedre gymnastiksal
Ud over pengene til at skabe større sammenhæng i de grønne områder, er der også sat midler af til et “hænge-ud”-mødested tæt ved havnen og City Campus samt en opgradering af Åløkkeskolens gymnastiksal, så den kan bruges til flere af lokalområdets arrangementer.

På Åløkkeskolen bliver en del af gang- og fællesarealerne moderniseret, så de indbyder til gruppearbejde, fordybelse og socialt samvær.

Det er meningen, at elever kan være med til at udforme de konkrete løsninger, og samtidig er det også tanken, at arealerne skal kunne bruges til andre ting, for eksempel forældre- og foreningsarrangementer, kulturelle arrangementer og workshops.

Sådan fordeles de 16,1 millioner
2,3 millioner kroner går til lokalområdet på denne måde:

• Tilgængelighed og sammenhæng i den lokale natur: 1.140.000 kroner.
• Opgradering af skolens gymnastiksal: 500.000 kroner.
• Nyt levende mødested: 500.000 kroner.
• Tilskud til renovering af parkouranlæg på havnen: 150.000 kroner.
• 5 millioner kroner går til renovering af Åløkkeskolen på denne måde:
• Multifunktionel udnyttelse af gang­arealer i den gamle bygning: 1.500.000 kroner.
• Udnyttelse af reposer til nyt læringsmiljø: 1.300.000 kroner.
• Opgradering af gang- og fællesareal i indskolingen: 100.000 kroner.
• Indretning af udendørs læringsmiljø: 500.000 kroner.
• Opgradering af skolegården: 500.000 kroner.
• Opgradering af klasselokaler i den gamle bygning: 200.000 kroner.

8,8 millioner kroner går til vedligeholdelse af Åløkkeskolen:

• Beklædning på administrationsbygningen, fuger og murværk i den gamle bygning, lofter, gulve og maling af udvalgte klasselokaler samt tag over gymnastiksal.

Tidsplan for skoven
Søren Toft Jepsen fra Åløkkeskolen og Axel Lund Henriksen fra Åløkkekvarterets Grundejerforening er lokale kontaktpersoner i arbejdsgruppen, eller partnerskabet, som kommunen kalder det.

Gruppen er allerede i fuld gang med at finde ud af, hvordan de 1.140.000 millioner kroner bedst anvendes i og omkring Åløkkeskoven. Det kan for eksempel dreje sig om anlæg af nye stier, renovering af broer, afmærkning af ruter og lignende.

Planlægningen varer frem til februar 2024. Vi vil i Kuréren løbende orientere om, hvor langt man er nået.

Arbejdet med at udføre planerne skal finde sted fra marts til maj 2024.

Tidsplan for skolen
Modernisering af Åløkkeskolen planlægges frem til september næste år.

Arbejdet udføres hen over vinteren 2023-2024, så de forbedrede gangarealer, reposer, fællesarealer og indendørs læringsmiljø samt opgraderingen af skolegården og af den gamle bygning skal kunne tages i brug maj 2024.

Arbejdet med vedligeholdelse af Åløkkeskolen går i gang til marts næste år, så den nye beklædning på administrationsbygningen (Ålympen), de nyfugede mure samt de malede lofter, gulve og klasselokaler skal være færdige til brug efter sommerferien.

Taget over gymnastiksalen bliver renoveret fra juni til oktober og skal kunne tages i brug til november næste år.

Axel Lund Henriksen og Hans Faarup
Åløkkekvarterets Grundejerforening

(Denne artikel blev bragt i Kuréren 7, august 2022)

Der har tidligere på året været holdt en del vejmøder, hvor en af kommunens trafik-projektledere i forbindelse med projektet ”sikre boligveje” mødte op for at høre hvilke problemer og udfordringer, de enkelte veje og områder måtte opleve.

Det gennemgående tema for langt de fleste veje, har været for høj hastighed og kurérkørsel.

Undertegnede deltog selv på et af disse møder, hvor der var mødt omkring 30 engagerede deltagere op fra kvarteret omkring Rasmus Rask Vej.

Nogle af beboerne kunne berette om høj hastig fra bud-kørsel, såvel som fra beboere i området.

Under mødet, der startede kl. 16.30 og varede en god times tid, blev der observeret en del biler med frisk kørsel set i lyset af kvarterets mange relativt smalle veje.

Når farten synes hurtig

Efter mødet drøftede jeg observationer med kommunens projektleder, der kunne fortælle, at der er et generelt problem i en del boligkvarterer.

Hun nævnte, at 30 km/t sagtens kan føles hurtigt, især hvis man står stille, og der holder parkerede biler – her vil et bevægende objekt synes at bevæge sig hurtigere i kontrast til det stillestående.

Noget som der også blev nævnt på mødtes, var brugen af kurér i området. Her kan det måske være en idé at opfordre beboerne på vejene til at bestille pakker og lignende til en pakkeboks i stedet for til hjem.

Men det er selvfølgelig op til den enkelte og blot en idé, hvis der er mange, som bliver generet af kurérkørsel.

Let foden fra speederen

Der er mange børnefamilier i vores dejlige kvarter, men også ældre, så Trafikudvalget vil gerne opfordre alle bilister til at lette foden fra speederen og udvise særligt hensyn til de ”bløde” trafikanter i boligkvarteret.

Tænk på at hastigheden ofte føles større for gående end for dem der sidder bag rettet.

Michael Holck

formand for trafikudvalget

(Denne artikel blev bragt i Kuréren 7, august 2022)

I forbindelse med, at der er blevet gravet ud til fibernet i kvarteret, er mange af klinkerne og fliserne blevet taget op og lagt på plads igen. Men ikke lige heldigt alle steder.

Grundejerforeningen har fået flere henvendelser om skæve fliser, underlig jordopfyldning og sjusk i en sådan grad, at entreprenøren bør lave arbejdet om.

Vi er enige. Men for at kunne tage sagen op, har vi brug for flere eksempler på klinker eller fliser, der ikke er genetableret som de var før fibernet-arbejdet. Så vil vi rette en fælles henvendelse til Energi Fyn.

Bestyrelsen opfordrer jer derfor til at maile til os – gerne med billeder – hvis I har eksempler på klinker eller fliser, der ikke er lagt tilbage som de lå før opgravningen. Mail til formanden på: axel_henriksen@hotmail.com. Men kun, hvis det er sket i forbindelse med fibernet-opgravning.

Axel Lund Henriksen

formand, Åløkkekvarterets Grundejerforening

Torsdag den 25. maj om morgenen tog Jesper Lakman, der bor på Mogensensvej, dette billede af to lastbiler, der ulovligt kørte ned ad skovstien for enden af Mogensensvej og fortsatte ind over Cirkuspladsen.

De to lastbiler på vej fra Mogensensvej ad skovstien. Foto: Jesper Lakman

De skulle aflevere og afhente materialer til det nye byggeri, der er i gang på Tekstilgrunden, Jesper Lakman spurgte chafuførerne, om de havde fået tilladelse af kommunen, hvortil de svarede, at firmaet bag byggeriet havde givet tilladelse.

– Så sagde jeg pænt, at det ikke er offentlig vej, og jeg er sikker på, at det kræver tilladelse af kommunen. Det mente de ikke, fortæller Jesper Lakman.

Formanden for Åløkkekvarterets Grundejerforening, Axel Lund Henriksen, tog kontakt til kommunen for at følge sagen op.

Bilkørsel er ikke tilladt på skovstien, og det er heller ikke tilladt at bruge skovstien som overkørsel fra Mogensensvej til Cirkuspladsen.

Politikerne i Odenses by- og kulturudvalg skulle 18. maj have prioriteret, hvilke 4-6 boligveje, der skal arbejdes videre med i projektet Tryghed på Boligveje. Der er imidlertid sket en lille ændring i planen, så sagen kommer først på politikernes bord 1. juni i stedet for 18. maj. Det meddeler projektleder Mia von Wowern fra Odense Kommune.

Siden februar er der indsamlet data fra de 18 boligveje i kommunen, der har tilmeldt sig projektet, og i Åløkkekvarteret følger mange spændt med i det videre forløb. 10 af de tilmeldte veje ligger nemlig her i kvarteret.

De data, politikerne prioriterer ud fra, er observationer, samtaler med beboerne på vejen, en spørgeskemaundersøgelse og trafiktællinger. Disse data er samlet i en lille rapport fra hver vej, som kan downloades her. Klik på den ønskede vej, så får du rapporten.

En lokal følgegruppe har holdt sit første møde om, hvordan kommunale kroner fra Velfærdens Fundament kan bruges på og omkring Åløkkeskolen.

Velfærdens Fundament er et projekt vedtaget af Odense Byråd, hvor 625 millioner kroner fordeles til lokalsamfund samt vedligehold og modernisering af byens folkeskoler.

For at hjælpe med at fordele pengene bedst muligt, nedsættes der lokale ”partnerskaber”, hvor drømme og ideer kan omsættes til konkrete forslag.
Et partnerskab består typisk af 5-7 repræsentanter, hvoraf den lokale skole har to repræsentanter, mens resten repræsenterer lokale foreninger eller interessegrupper.

Gruppens deltagere
Åløkkekvarterets Grundejerforening og Hans Tausens Kirkes menighedsråd er med i partnerskabet for Åløkke og Havnen sammen med repræsentanter for Åløkkekvarterets Idrætsklub, Odense Sportscentrum, Gråbrødre Spejdergruppe og Dynamo (hus for nycirkus og scenekunst på Byens Ø).

25. april mødtes grundejerforeningen med skolen, hvor man blandt andet drøftede muligheder for at regulere trafik omkring skolen.

I alt skal der holdes 5-6 partnerskabsmøder og hele processen om fordeling af midlerne fra Velfærdens Fundament styres af borgmesterforvaltningen.

Hans Faarup og
Axel Lund Henriksen

Af de 20 boligveje, kommunen har i spil til tryghedsskabende bump og chikaner, ligger 10 i Åløkkekvarteret. Og to veje skiller sig ud på hver sin måde.

Via spørgeskemaer har kommunen undersøgt, hvilke fire-seks veje, der skal renoveres i år, og her skiller Mogensensvej sig ud. Af de 30 beboere på Mogensensvej, der har deltaget, svarer hele 97 procent, at de følger sig utrygge, eller i nogen grad utrygge, skriver Fyens Stiftstidende.

Det kan synes underligt, fordi Mogensensvej nok er den vej i kvarteret, der har flest trafikchikaner, men i undersøgelsen foreslår 47 procent af beboerne andre løsninger, for eksempel parkeringsforbud i den ene side af vejen på bestemte tidspunkter.

Den mest trygge af de 20 undersøgte veje ligger også i Åløkkekvarteret. For 68 procent af beboerne på Kong Georgs Vej føler sig trygge. Men 40 procent ønsker alligevel bump på vejen.

På Johannevej og Åløkkehaven er omkring halvdelen af beboerne trygge og er blandt de veje, hvor beboerne er mest trygge, skriver Fyens Stiftstidende.

Vejene vælges ud i maj
Odense Kommune forventer, at de fire-seks veje, der skal have trafikdæmpning, vælges ud 18. maj. Så følger en testperiode på tre måneder, hvorefter bump og chikaner skal evalueres og måske gøres permanente.

De andre gader i kvarteret, der deltager i undersøgelsen, er Abigaelsvej, Dronning Olgas Vej, Ny Kongevej, Prins Valdemars Vej, Prinsesse Maries Allé, Rasmus Rasks Vej.

Hans Faarup

Åløkkekvarterets Grundejerforening har fokus på tung trafik og parkering og drøfter løsninger med kommunen.

Grundejerforeningens trafikudvalg har siden sidste blad blandt andet deltaget i et gademøde på Rasmus Rasks Vej, hvor kommunens trafikfolk fik uddybet beboernes svar i tryghedsundersøgelsen.

Hvad angår Mogensensvej mener vi, at vejen måske scorer så højt på utryghedsbarometeret, fordi der er forholdsvis meget trafik på en forholdsvis smal vej, som samtidig er adgangsvej til Pakhusgården.

Mogensensvej har nogle aktive beboere, der er med til at fastholde kommunens fokus på problemerne med trafikken. I undersøgelsen angiver beboerne, at utrygheden skyldes parkeringsforholdene, tung trafik og accelleration og uhensigtsmæssig hastighed i forhold til vejens udformning.

Grundejerforeningen vil gerne se flere fakta om trafikken og målinger, før vi udtaler os om årsagerne. Men beboerne på Mogensensvej oplever og opfatter trafikken som stigende og problematisk. Trafikudvalget er i løbende kontakt med beboere på vejen.

Overordnede trafikløsninger
Trafikudvalget vil også etablere en kontakt til kommunen, hvor vi kan drøfte løsninger og muligheder for de trafikale udfordringer for kvarteret.

Vi ønsker også at etablere samarbejde og dialog med beboerne i Tarup og på Kanalvejen, fordi grundejerforeningen ønsker at arbejde for overordnede trafikløsninger, der er til gavn for hele bydelen.

Vi har særligt fokus på støjgener fra hurtigkørende og gennemgående trafik på Rugårdsvej og Åløkke allé. Specielt aften og nat til tidlig morgen.

Michael Holck og
Axel Lund Henriksen
Åløkkekvarterets Grundejerforening

Den nyvalgte bestyrelse i Åløkkekvarterets Grundejerforening har fordelt posterne ved det konstituerende møde, som blev holdt 31. marts.

Axel Lund Henriksen, Dronning Olgas Vej, er ny formand, mens Michael Holck, Åløkke Allé, er ny næstformand. Alexander Danker, Johannevej, fortsætter som kasserer, mens Hans Faarup, Dronning Olgas Vej, fortsætter som sekretær.

Axel Lund Henriksen er nyvalgt til bestyrelsen, og har tidligere været med i en årrække. Michael Holck er ligeledes nyvalgt til bestyrelsen, og var suppleant i foregående periode.

Alexander Danker er mangeårigt bestyrelsesmedlem, herunder de fleste år med posten som sekretær. Hans Faarup er ligeledes mangeårigt bestyrelsesmedlem, herunder de fleste år med posten som sekretær.

Bestyrelsen har på sit første møde drøftet de emner, der blev bragt op af medlemmerne på generalforsamlingen 15. marts. Bestyrelsen har også taget hul på ny fordeling af arbejdsopgaver og nye udvalg.

Åløkkekvarterets Grundejerforening fik på sin generalforsamling 15. marts valgt en ny bestyrelse.

Generalforsamlingen, der blev holdt i Åasen på Åløkkeskolen, samlede 43 deltagere, det højeste deltagertal i mange år. Siden den seneste generalforsamling, der måtte holdes forskudt i efteråret på grund af crorona-nedlukning, havde to bestyrelsesmedlemmer og en suppleant trukket sig.

Bestyrelsen i Åløkkekvarterets Grundejerforening. Bagest fra venstre: Peer Gyldenbrand Jochumsen, Henrik Kjær Larsen, Line Errebo, Michael Holck, Martin Didriksen og Hans Faarup. Forrest fra venstre: Carsten Aadahl Madsen, Alexander Danker og Axel Lund Henriksen. Foto: Jens Jakob Herrche Petersen

Det lykkedes uden kampvalg at sammensætte en ny bestyrelse bestående af: Alexander Danker, Johannevej (ikke på valg), Henrik Kjær Larsen, Prins Valdemars Vej (ikke på valg), Hans Faarup, Dronning Olgas Vej (genvalgt), Peer Gyldenbrand Jochumsen, Ambrosius Stubs Vej (genvalgt), Michael Holck, Åløkke Allé (nyvalgt, tidligere suppleant), Line Errebo, Prins Valdemars Vej (nyvalgt) og Axel Lund Henriksen, Dronning Olgas Vej (nyvalgt). Som suppleanter valgtes Carsten Aadahl Madsen, Johannevej, og Martin Didriksen, Dronning Olgas Vej.

Suppleanterne er valgt for et år, mens bestyrelsesmedlemmerne er valgt for to år. Undtagen Axel Lund Henriksen, der overtager et mandat, som udløber om et år.

Den fungerende formand, Lars Hartvig Linaa, Ny Kongevej, genopstillede ikke.

Kontingentet stiger

Under gennemgang af regnskabet kunne kasserer Alexander Danker oplyse, at foreningen i 2021 havde et overskud på 25.269 kroner og at kassebeholdningen er på 64.500 kroner.

Generalforsamlingen foreslog, at de 23.851 kroner, der er indsamlet til Bevar Åløkkeskolen, overføres til foreningens konto.

Tidligere formand Carsten Myhr foreslog at lade kontingentet stige med 100 kroner til 400 kroner om året. Det blev vedtaget med 23 stemmer for og fem imod.

Generalforsamlingen vedtog med 40 stemmer bestyrelsens forslag til ændring af paragraf 7 i vedtægterne.

Den nærmeste fremtid

Ved førstkommende bestyrelsesmøde konstituerer bestyrelsen sig og går i gang med at indføre den nye arbejdsform, som generalforsamlingen blev oplyst om i beretningen, der blev afgivet af Henrik Kjær Larsen og Lars Hartvig Linaa.

Ud over at holde fokus på skoven og trafikken gennem kvarteret, skal den nye bestyrelse samarbejde med Åløkkeskolen om brug af midler til udvikling af områdets kulturelle miljø.

Mette Lyngdal, Søren Windell og Carsten Myhr på en regnvåd Rugårdsvej. Foto: Mette Lyngdal

Tirsdag den 9. november gik Mette Lyngdal fra Gl. Tarup Grundejerforening og Carsten Myhr fra Åløkkekvarterets Grundejerforening tur med rådmand Søren Windell (K) på Rugårdsvej.

Han ville gerne se på, om der kunne skabes et lyskryds, som kunne dække både Jernbanevej og krydsningen af Søhusstien ved Rugårdsvej.

Søren Windell ville også gerne se på hastighedsnedsættelse på Rugårdsvej, men han ønskede at få en faglig vurdering fra forvaltningen og politiet for at undgå at få lange bilkøer i myldretiderne.

Søren Windell gik ind for at få gode forhold for cyklisterne, så vi blandt andet undgår, at forældre er nødt til at køre børnene i bil til børnene er 14 år. Det vil være optimalt, hvis børnene kan transportere sig selv sikkert i trafikken.

Søren var meget forarget over, at grundejere i mange tilfælde ikke klipper deres hække og andre planter, så disse holdes væk fra fortovet. Han var inde på, at man kan bede kommunen om at klippe hækkene for ejernes regning. Beplantninger må ikke rage ud over det offentlige areal.

Søren Windell syntes, det kunne være en god ide at plante træer og så blomster, hvor der er plads til det det. Rugårdsvej fremstår mange steder som meget slidte områder, der trænger til at blive frisket op.

Vi havde en dejlig vandring i regnvejr.

Tekst: Carsten Myhr

De seks politikere, der stillede op til mødet i Seniorhuset. Foto: Alexander Danker

Dette er et referat af, hvad der blev snakket om på politikermødet i Seniorhuset 2. november 2021. Mødet var arrangeret af Åløkkekvarterets Grundejerforening i anledning af kommunalvalget 16. november.

120 stole sat op. Vi var 80 deltagere inklusive politikere og bestyrelse. De første deltagere kom allerede kl. 18.25. De seks politikere stod ved ståborde på scenen med egne plakater bag sig og de seks partibogstaver foran på hvert bord, sammen med navneskilte. Lars stod for facebook-streaming, Myhr hentede pinsa, og stole og borde var sat op i løbet af et kvarters tid.

Myhr bød velkommen til de seks politikere, præsenterede de tre emner og takkede politikerne for deres støtte til, at der ikke blev bygget i Åløkkeskoven, at Langesøstien blev forlænget, at der er kommet tilsagn om cykelsti videre over til Kanalvej og gav ordet videre til politikerne.

Cæcilie Crawley (CC): De grønne områder i Odense er et vigtigt kendetegn for os. Når vi inviterer en bygherre ind, er det vigtigt, at han får at vide, at der er det grønne og det blå område. En gang imellem skal skove vedligeholdes og jeg tror, at næste gang vi får vedligeholdelse i udbud er det vigtigt, at vi får biodiversitet højere op, så vi for eksempel ikke får ryddet skovene i foråret, men begynder at tænke skov og natur ind i alle vores beslutninger.

Susanne Crawley (SC): Åløkkeskoven har jo været et issue i mange år, til at starte med var jeg ret alene med min interesse for at bevare denne skov, men så gik jeg en tur med Myhr og lagde en video på facebook, og så bed Christoffer Lilleholt på (latter). Dem, som i havde stemt på, stod sammen om at lave en anden beslutning. Der vil jeg også kæmpe benhårdt for den anden del af skoven, og hvis jeg står alene med det, ved jeg nu også, hvordan jeg skal få dem med. Jeg kunne tænke mig at lave nogle forsøg med at bygge i træ. Et byggeri skal være co2-neutralt. Jeg har en passion for egetræer, som jeg synes, vi skal plante meget mere af, og egetræ er det træ i vores natur, som flest arter er afhængige af.

Kristan Guldfeldt (KG): En god ide at støtte det grønne og binde byen sammen på den måde. I forbindelse med den omdannelse, der skal ske nede på havnen, er det vigtigt, at vi stiller nogle skrappe krav. Vi er i de konservative bekymrede, fordi det her byggeri i formentlig bliver for højt, for stort og for tæt. Det er vigtigt, at vi har en åben havn, som åbner sig, allerede når man er på vej derned. Og der er Åløkkeskoven vigtig, for den er med til at fortælle en anden del af byens historie. Håber I har lyst til at spille aktivt med. Det er noget af det, der betyder meget for os i byrådet. Den politiske retning, jeg har været med til at sætte er, at vi skal passe på med, at byggeriet nede ved havnen ikke bliver for stort og for klumpet.

Brian Dybro (BD): Jeg holder utrolig meget af naturen, det kendetegner Odense, at vi har de her grønne åndehuller. Det skal vi værne om og udbygge det. Synes det er ærgerligt at se hele den her sag, og hele forløbet med træfældningen i skoven var udefra set virkelig trist på mange planer. Dybest set burde vi politikere måske have været klarere og hurtigere på banen.  Men jeg er glad for, at vi faktisk fik den her debat … og fra en overraskende kant (nikker til Lilleholt). Vi skal værne om den skov og den natur vi har, og så er det en god anledning til at få udbygget faunapassager på havnen, så vi ikke ender i samme situation, hvor en bygherre skal ind og rydde skov, det er en rigtigt dejlig vej at gå.

Christoffer Lilleholt (CL): Jeg startede dagen ved 256 hektar skov ude ved Lindved. Alene det, at vi planter skov uden for byen, det er ikke nok for os, for vi tror det er vigtigt, at alle odenseanere har noget skov at bevæge sig i. Også noget bynær skov. Der vil jeg gerne sige tak for en god og konstruktiv debat om matrikel 27f. Vi er jo i gang med at lave en ny havneplan, og det gør vi ved at inddrage så mange som muligt. På tirsdag mødes vi ved Cowi igen, kl. 18, hvor I er velkomne til at møde og give jeres input. Projektet ved Gammelsø bliver nok et af de sidste projekter, der bliver udført ved havnen, fordi det er et af de mest komplicerede, det er vådt, der er støj, og det ligger rigtig tæt på skoven. Det bliver ikke så ikonisk som på Siloøen, så der skal vi have noget helt andet. Der hvor det giver bedst mening at lave cykelsti lige nu er ved Havnegade og Gammelsø.

Søren Freiesleben (SF): I Enhedslisten profilerer vi os jo højt på den grønne dagsorden, ikke kun natur og biodiversitet, men også på klima og miljø. Det er et sted, der virkelig trænger til et løft. Fjorden trænger til et løft, vi har udledning af kloakvand i vores vandløb og i fjorden, og et skal vi have gjort noget ved. Vi skal også have gjort noget ved pesticider i vores drikkevand. En del af løsningen både på miljø og klima og biodiversitet, er skovrejsning, så jeg synes, det er positivt at høre. Har foreslået at udtage Gammelsø af havneplanen. Det er en simpel løsning (hørt, blev der råbt).

Så var det tid til spørgsmål fra salen. SP betyder spørger.

SP: Kunne man ikke lukke Gammelsø for gennemkørende trafik? Så kunne man fredeliggøre Gammelsø meget mere end i dag? Når nu man har Næsbyvej lige ved siden af.

CL: Vi har gode drøftelser med A. Enggård, og det er ikke oppe på bordet. VI kan ikke undgå at kigge på hele forløbet dernede. Både vejforløb og cykelstier. Jeg er ikke sikker på, at det kommer til at ende som det ser ud i dag. Men jeg kommer ikke til at lægge hånden på kogepladen og sige, at vi lukker vejen. Men det er noget, der inde i (planerne?, red).

SP: Byggeri på havnen stopper på kajkanten. Hvis jeg skulle bo på havnen, ville jeg gerne have noget havnemiljø. Der er ikke meget maritimt dernede. Har I noget forslag til liv på vandet, husbåde, at man kan gå rundt om havnen?

CL: Vi har skrevet ind, at vi vil have et mere maritimt udtryk på havnen. De her kajkanter er jo udtryk for, at vi har sejlet ind. Det skal vi jo ikke have på den inderste del af havnen lægerne, derfor skal vi tættere på vandet. Det skal vi gøre flere steder. Alle de inderste arealer skal der ikke længere være store skibe, så derfor skal der åbnes op. Jeg kunne sagtens forestille mig, at vi får flere lystbåde. Udfordringen er ikke at skabe liv om sommeren. Det er om vinteren. Det må ikke blive en død bydel. Vi skal kigge på vindforholdene og så meget liv, der er hele vejen rundt.

SP: Må man lægge en husbåd i havnen?

CL: Ikke for nuværende, men vi drøfter, om det var noget vi skulle åbne op for.

KG: Jeg så meget gerne en endnu mere levende havn. For mig er det et kardinalpunkt, at man SKAL kunne gå hele vejen rundt om havnekajen. Det må IKKE komme til at ske (at man ikke kan, red.). En anden ting er, at vi gør så meget som vi kan som overhovedet muligt for at bevare den havnehistorie, der er dernede. En væsentlig del i forhold til at formidle historien om havnen. Vi har en ret levende havn i dag, det er bare os andre der sover om natten, når skibene er inde og vende i det inderste havnebassin.

CC: Når man snakker havn, er der også den anden del af havnen, som man ikke kan gå på. Synes det er vigtigt, som EL siger, at vi passer på det vand, der ender i vores fjord. Det er flot, at man nu kan leje de her paddleboards og kajakker, så man også bruger vandet, som man ser i mange andre byer.

BD: Superglad for at høre, at vi faktisk er meget enige, og det er godt udgangspunkt for at udvikle en havn. Det er vigtigt, at der er adgang. Jeg kender det fra når jeg er ude at fiske, med det, der spærrer kysten af. Det er vores, det er fællesskabets. Det har vi også sørget for ved åen ved papirfabrikken. Jeg er vokset på havnen i Rudkøbing, og det med pølsebod og den slags er med til at give liv. Ellers får vi bare en havn for dem der har penge nok til at bo der.

SF: At lukke Gammelsø kan jeg ikke se noget forkert i. Vi kunne også gøre noget for boligkvaliteten. Vi er meget bekymrede for den kvalitet, der kan vise sig. Efter den gamle plan skulle vi give 5-6 dispensationer for at der overhovedet kunne bygges på pakhuskajen. Det synes jeg ikke, vi skal gøre igen. Der skal være grønne friarealer og så kønt og dejligt, at vi andre også har lyst til at opholde os der. Der mener jeg ordentlig arkitektur i steder for høje, grimme kasser (klapsalver)

SC: Jeg tror, husbåde var skrevet ind i de første planer fra Jan og Anker Boye. De forsvandt i finanskrisen, men det kunne være fedt, at de kom tilbage. Det er jo en menneskeskabt kanal, der gjorde os i stand til engang at være Danmarks største industriby. Derfor er det vigtigt at bevare de gamle bygninger, der fortæller om havnens historie.

SP: Nu kommer der snart et valg. Kan vi være sikre på, at skoven også fremover vil blive bevaret? Kan vi få jer til at love, at der ikke i fremtiden bliver bygget i Åløkkeskoven?

KG: Jeg tror ikke, det projekt, som var fremlagt, eller noget andet projekt får politisk gang at gennemføre. Det, jeg kan ærgre mig over, er at det har været mega uskønt, og at man ikke fik fundet en mere mindelig løsning, hvor man også havde muliggjort, at den grund der ligger der, blev renset op. Men hvis du spørger mig nu? Nej, det tror jeg ikke.

CL: Vi arbejder med mange investorer i Odense. Her kom der noget, der var helt uden for skiven. Det var sådan med det projekt, da jeg trådte til for et år siden, men relativt hurtigt løb jeg ind i, at det var meget svært at finde overhovedet noget form for kompromis. Derfor synes jeg, det er trist som det endte. Der er jo ingen begrænsninger på at fælde sin egen skov. Vi kan ikke love, hvad der kommer til at ske på Olav de Lindes areal, men jeg håber, vi kan samle flertal for, at der i hvert fald ikke må bygges der.

SC: Tror ikke, sagen kommer til at gentage sig, men den måde vi vedligeholder en gammel skov på, er at vedligeholde den på en anden måde, at vi får flere steder, hvor det er helt vildt, hvor vi måske slet ikke rydder træerne. På den måde tror jeg, skoven kan blive endnu bedre.

SF: Der har også i mange år været snakket om, hvad der skulle ske ude i den der Åløkkeskov. I By- og Kulturudvalget har der også været enighed om, at så snart der kom en sag, ville man udtale sig, og ikke før. Det var vi bundet af, indtil Susanne lagde sit facebook-opslag op. At fælde i trods, bare man har fået et politisk flertal imod sig, det er bare noget griseri.

Ordstyrer Jesper forsøgte at spørge: Vil I alle sammen sørge for, at der ikke bliver bygget i Åløkkeskoven?

Ingen svarede.

BD: Der var jo nogen steder i det byggefelt, hvor I også sagde, at der er jo steder, hvor der kan bygges. Der er jo nogen steder, det kan give god mening at bygge, men vi vil ikke være med til at ødelægge skoven. Det der byggeri var helt ude i hampen.

Jesper: Jeg hørte ikke nogen sige nej, så hvis vi taler om selve skoven var det et ja fra alle sammen.

SP: En af de klassiske fejl, når man laver byudvikling er, at man ikke indtænker en velfungerende infrastruktur og grønne områder. Man tænker boliger først.

KG: Det er en ret væsentlig pointe. Alt for mange byråd og kommuner har været alt for dårlige til at tænke det sammen. Vi er langt mere afhængige af det grønne og af naturen, end vi har gået og haft en opfattelse af, så det skal tænktes langt mere ind, når vi byudvikler. Det er nødvendigt, at man kan komme til og fra grønne områder, når man bor i byen. Vi må ikke ende i et stort asfalthelvede.

SF: Jeg tænker, at forvaltningen i sig selv har fokus på det område. Hvis man skal gå imod forvaltningen og tænke det her ind i det grønne, skal der være et politisk flertal for at afvikle det grønne. Og det kan jeg ikke tænke mig.

CC: Bevidstheden om naturen er så stor, at jeg ikke tror, der kan komme til at ske det samme igen. Åløkkeskoven ligger i virkeligheden ikke langt væk fra Banegården, men hvordan skulle man vide det, når man kommer til banegården? Jeg tror, vi har mange steder i Odense, hvor man ikke ved, at det er en meget kort cykeltur eller kort gåtur. Jeg tror, man kan gøre meget for at binde det sammen. Hvordan kunne man løbe fem kilometer i grønne områder? Der tror jeg, vi kunne mærke vores by bedre og binde den bedre sammen.

SC: Jeg vil selv også til enhver tid kæmpe for Åløkkeskoven, men det der ikke lykkedes for os, var at gøre det med et resultat, der var godt for alle, for der sidder en bygherre, der har bygget mange smukke ting i vores by, som ikke er glad. Vi er bare generelt dårlige til at tænke på andet end boliger i stor højde og så en etage nederst med erhverv.

Kl. 19.44 er der pause.

Mødet genoptaget kl. 19.55

Myhr: Jeg har gået tur på Rugårdsvej med Mette, formand for Gl. Tarup Grundejerforening, og med flere af de politikere, vi ser her i dag. Rugårdsvej mangler cykelstier, er i dårlig stand og mangler træer.  Og Rugårdsvej bør ikke være firsporet nogen steder, det er ikke længere en landevej hen over Fyn, og farten kunne sættes ned.

SC: Jeg ser Rugårdsvej som et håndværkertilbud. Man kan lappe på den eller lave en udviklingsplan, så vi får en grønnere gade og en sikrere gade og en mere levende gade, for der er meget handel og erhverv på den gade. Mens vi venter på den plan, synes jeg vi skal reducere hastigheden til 30 km/t.

BD: SF synes, at vi skal sige cyklerne først. Det gælder også når der er vejarbejde, som for nylig på Rugårdsvej, hvor man kunne opleve en 60 meter lang cykelsti, hvor man skulle stå af og trække, og bilerne kørte ind på cykelstien. Der var ingen af os, der stod af og trak. Så må man lede bilerne uden om på den omvej, og så fremme det sunde. Jeg bor i Tarup, færdes på Rugårdsvej dagligt. I har mange gode bud, der er meget trafik, der køres for hurtigt, og der er steder, hvor det er for snævert. 30 eller 40 km/t går jeg ind for.

KG: Vi skal have bedre og flere cykelstier i vores by, for det skal være nemmere og sikrere at tage cyklen. Hvis vi får lavet den plan for Rugårdsvej, som jeg også er tilhænger af, kommer vi til at ekspropriere og lave en bredere cykelsti, det kommer også til at tage en del af farten. Men i Odense lever vi med ekstremt meget trængsel, vi har mange biler. Der, hvor vi scorer allerværst på erhvervsmålinger, er på infrastrukturen. Vi kan ikke komme af med alle biler, der bliver mere trængsel, og derfor skal vi optimere de steder, vi har. Hvert minut, vi spilder, er penge, vi taber. (Her tror jeg han sagde: Letbanen kører fra et sted, du ikke bor, til et sted, du ikke skal hen, red.)

SC: Jeg har også gået sammen med Carsten. Jeg er glad for at tingene ikke bare handler om huller i vejene eller manglende parkeringspladser, men at det handler om at bevare skov, få flere til at cykle. Det betyder mere for os nu, hvordan vi får afleveret vores by til kommende generationer. Vi er alle nødt til at transportere os mere bæredygtigt. Måske aflaster letbanen også en smule, når dem fra Tarup ikke behøver køre gennem byen, når de skal ud til supersygehuset. Vi er nødt til at tænke en mere bæredygtig måde at transportere os.

SF: Jeg har ikke været ude at gå tur, men jeg ved, at cykelstier og træer altid er en god ide. Giver Cæcilie ret i, at vi heller ikke synes hovsa-løsninger en god ide, og vi vil tilbyde odenseanerne noget ordentlig offentlig transport, og vi har kæmpet i budgettet for at bevare citybussen. Vi skal have gode cykelstier, så der er et alternativ den dag vi ikke ønsker flere biler inde i byerne.

SP: I går stod Tommy Hummelmose fra Konservative Grønløkkevej og sagde på TV2 Fyn, at han gerne ville øge fremkommeligheden på Åløkke Allé? Hvordan vil man øge fremkommeligheden gennem et beboelseskvarter?

KG: Det er desværre sådan, når man præsenterer et forslag i medierne. Det var et samlet forslag på fem sider, det hænger sammen med Ring 3 Vest. Vi spiller ud med det her, for vi kan se, at der er nogen veje og områder, som sander til i myldretiden. En del af de områder er Falen, Grønløkkevej og Åløkke Allé. Og når letbane kommer, vil det blive værre. Det handler om bilerne, men det handler også om at forbedre fremkommeligheden for cyklisterne, og en af de særlige udfordringer er den tunge trafik, derfor er det vigtigt at få færdiggjort Ring 3, så vi kan få den tunge trafik ud af byen. Al unødig tung trafik gennem boligområder skal ledes uden om byen. Nu sætter vi det på tegnebrættet og håber, at vi efter et valg kan lave en politisk aftale, der forpligter. Det vil kræve at bede staten om hjælp. Vi har set det med Odinsbroen og med letbanen, og hvis staten kan være med til det, så kan de også være med til det her.

SP: Man løser ikke trængsel og fremkommelighed ved at bygge flere veje. Det fører kun til mere trafik. 47 procent af alle bilture er under 10 km, og der sidder under 1,7 person i hver bil.

CL: Jeg forstår godt, man tager bilen hvis det er for børn, ældre og indkøb. Vores trafik stiger, vi skaber flere arbejdspladser, flere varme hænder. Vores samfund udvikler sig hele tiden og en af de grunde til, at Odense ikke udvikler sig, er vores infrastruktur. Grønløkkevej er et klassisk eksempel på, at der er givet alt for mange tilladelser til overkørsel. Det er noget, der får trafikken til at sande til, og noget, der begrænser vores vækst.

SC: Klimaudfordringen har fået os til at se, at vi skal bevæge os på en anden måde. Det med trængsel behøver ikke blive surt eller besværligt. Vi risikerer også at bliver rigere af det. For hver kilometer, vi cykler i stedet for at tage bilen, tjener samfundet 8 kroner. Så om ikke for andet er der noget økonomi i, at vi får reduceret trængslen. Det er ikke ved at give mere plads til biler, men ved at cykle mere og køre mere i kollektiv trafik.

KG: Vi må bare indrømme på tværs, at samtlige partier har haft en samtale om at supercykelstierne (kunne ikke høre, red.) men vi er ikke i mål. Vi må bare anerkende, at det er ikke alle, vi kan tvinge op på cyklerne. Der er mange steder, hvor vi er afhængige af bilen. Vi kan ikke gøre centrum bilfri. Der er bare nogen, der er afhængige af en bil. Vi skal også turde prioritere bilisterne i vores by.

BD: Før er jeg blevet mødt med: skal vi så alle sammen bare køre i hestevogn, og i dag er det byttet ud med en letbane, der kører fra et sted du ikke bor, til et sted, du ikke skal hen. Der skal træffes svære beslutninger, som vil gå ud over bilister, fordi vi vil have flere til at tage cyklen på de kortere ture.

KG: Letbanens etape 2 sluger en kæmpe del af vores budget til den kollektive trafik. Jeg synes, det er en god ide at øge afgangene i kollektiv trafik. Lad os tale om busser i stedet for letbanens etape 2, som kun vil favorisere en bestemt del af byen.

CC: Jeg er en af dem, der skal aflevere børn om morgenen og cykle videre til arbejde. Det kan man sagtens på en christianiacykel. Hvis vi kunne komme derhen, at vi bare havde én bil var vi nået langt. Vi kan cykle meget mere alle sammen, og vi kan gå, og når vi ikke kan det mere, kan vi bruge en elbil. Vi har en fremragende regering, der har givet tilsagn til at støtte et byggeri, der …

SP: Man kan godt aflevere sine børn på cykel, og man skal lære sine børn at cykle. Derfor skal vi have nogle sikre cykelstier. På Rugårdsvej har vi passager, hvor jeg ikke tør lade mine børn cykle over. Der kunne vi starte.

SP: I Trafik- og Mobilitetsplanen stod der, at trafik uden ærinde i midtbyen har ikke noget at gøre inden for Ring 2, man skal bruge ringvejen, man skal ikke have gennemkørende trafik. At Grønløkkevej skulle have fjernet alle sidegader, er den forkerte vej. Vi skal have fjernet den gennemkørende trafik uden ærinde, og det beskriver I rigtig godt i TM-planen tilbage i 2012. Der har været handling andre steder i byen, hvor man IKKE kan køre igennem mere, men det har vi stadig på Åløkke Allé og Grønløkkevej.

SF: Ja, vi skal have folk op på cyklerne. Ja, børn skal cykle. Ja til mindre biltrafik.

SC: Et godt svar er, at vi nedsætter hastigheden for biler til 30 km/t inden for Ring 2. Jeg er med på, at der måske er en enkelt vej hist og pist, hvor det ikke giver mening. Det giver ikke mening at køre hurtigere inde i en by. Der er ret mange, der ikke er nødt til at aflevere børn i bil. Det med at cykle bliver bare noget, man gør, selv om det regner. Som rådmand cykler jeg alle ture selv, hvis de er under 5 km.

BD: Når vi siger cykler først, ligger der at udbygge cykelstinettet. Det andet er at forbedre de cykelstier, vi har. Vi har fine cykelstier mange steder. Det er meget lækkert at køre på en nysasfalteret cykelsti. Der kan vi med meget få midler forbedre de stier, vi har i dag, så det bliver meget mere behageligt, og fremmer cyklismen. Med hensyn til Grønløkkevej, kan jeg huske, at vi sad og kiggede på de planer ude ved Sukkerkogeriet og Gartnerbyen. Lige midt imellem ligger Grønløkkevej, men det er jo det næste område af byen, der kan udvikles til at blive en integreret del af vores by. Så man kan ikke udvide Grønløkkevej eller gøre den til en motorvej.

CL: Vi er den kommune med flest km cykelsti pr. indbygger. Jeg tror, at nogle bor langt væk og har legitimt behov for at køre bil. Da vi lukkede Thomas B. Thriges Gade, fik vi massive problemer med trafik. Og ja, vi skal ikke have flere biler ind gennem byen. Vi skal diskutere, hvordan det bliver nemmere for virksomheder at tjene penge. Alle steder snakker vi om trængsel. Hvis vi lavede Grønløkkevej et andet sted i byen, ville vi aldrig give lov til så mange overkørsler. Og nu kommer letbanen. Der er ikke plads til cyklisterne, og der er rigtig meget kø. Ligesom ved Nørregade.

SP: Det er ikke så meget mængden af bilister på Rugårdsvej, det er hastigheden. Rugårdsvej udvider sig i Åløkkekvarteret fra to til fire spor, og så to spor igen. Hvis vi ser det, der er lavet på Middelfartvej i Bolbro, det ville være en rigtig fin idé. Det hindrer ikke fremkommeligheden, tværtimod hindrer det vanvidsbilister. Rugårdsvej, som den ser ud nu, er en racerbane

KG: Det kan være nogle af de greb, vi skal se på med Rugårdsvej. Der er et problem med hastighed, i forhold til cyklister og der er simpelthen nogen, der trykker for meget på speederen. Der bliver vi nok nødt til at kikke på mere radikale løsninger, end vi normalt gør. Susanne, du fortæller om dine egne cykelture, at du ynder at tage cyklen, når det er under 5 km. Men der er nogen, der bor længere uden for centrum. Jeg vil ikke lave en by som kun er for nogen, men en by som er for alle. Både cyklister og bilister.

CC: Vi støtter op omkring, at man sænker hastigheden ned og cykelstier, men jeg synes den tredje del, at gøre den pænere med træer og grønne bede, det er der også evidens for, at det sænker farten og at det ser enormt flot ud. Sidst: Hvis vi fik virkelig alle til at cykle de ture på 5 km, så var vi nået rigtig, rigtig langt. Hvis man kan vise, at man kan have både vækst og velstand og bæredygtighed, så vil andre byer kigge efter os.

CL: Cykelstier kommer til at hjælpe med at sætte farten ned på Rugårdsvej. I Bolbro har vi indsnævret og det får farten ned. Jeg kunne forestille mig det samme på Rugrådsvej. Også med helleanlæg, så det bliver nemt at komme over vejen. Så vi får topfarten ned. Der skal vi sikre, at vejens forløb ikke indbyder til høj fart. Det er ikke kun bandemedlemmer, men også pensionisten eller familiefaren, der kører for stærkt.

SC: I stedet for enkeltstående forslag, skal vi sætte os ned og tale med jer om, hvilken gade, I ønsker jer. Selv ville jeg være inspireret af Bolbro og Skibhusvej, som viser, at man kan have handel og nogenlunde tryg trafik. Hvilken gade ønsker I jer, hvordan skal den se ud? Og MENS vi tager den snak, så sænker vi hastigheden til 30 km/t.

BD: Der er rigtig mange ture på de der 2-3 km. Det viser et kæmpe potentiale for at flytte trafikken over til cyklen. Så er vi også nødt til at arbejde med fremkommelighed ved mobilitetsskift. Kunne man forestille sig, at man stopper ude ved Højstrup og hopper på letbanen, eller på cyklen eller på bussen? Det er de løsninger, vi skal have nogle flere af: Til V og K: Hvis man vil være CO2-neutrale i 2030, så er man nødt til at træffe nogle af de her valg, hvor man fremmer kollektiv trafik og gør det mere besværligt at køre bil.

Pause kl. 20.40

Myhr: Nu skal vi snakke om Åløkke Allé og Grønløkkevej. Der kører 20.000 biler i døgnet. På motorvejen mellem Kværndrup og Svendborg kører der 23.000 biler i døgnet. Vi kan ikke rigtig se en løsning, vi ved bare, at det bliver værre, når letbanen skal køre forbi for hvert tre et halvt minut. Hvordan løser vi det med en nærmest motorvejsagtig tilstand gennem byen?

SF: Vores bud er, at der efterhånden skal komme færre biler inden for Ring 2. For jeg har ikke et godt bud på en overgangsløsning. Ring 3 kræver, at vi skal bygge flere veje, og det mener jeg ikke, vi skal.

CL: Ja til Ring 3, men det finder vi ikke penge til næste år eller næste år igen. Hvad har det af afledte konsekvenser? Man KUNNE godt overveje, om den tunge trafik skulle skubbes op mod Næsbyvej, hvor der ikke er nogen, der bor. Ville kunne hjælpe på støj og belastning af vejen.

BD: Dels er der løsninger i det små. Fx at forbyde gennemkørende lastbiler. Politiet er ikke begejstret for det. Men jeg synes stadig, vi skal forbyde de gennemkørende lastbiler. Men det her problem hedder ikke kun Åløkke Allé og Grønløkkevej, det hedder trafik i Odense. Vi skal flytte folk over i kollektiv transport og på cykel. Jeg synes ikke, løsningerne er udvidelse af flere veje eller Ring 3, der koster flere milliarder kroner. Fuldstændig vanvittigt, hvis, hvis vi vil være en klimabevidst by. Så skulle man bruge de penge på at udvikle fremkommelighed ved mobilitetsskift. Lad os bruge vores penge på den grønne, kloge måde.

KG: Jeg er enig i, at der er behov for en overordnet plan for trafikken i Odense over 5-10 år. Jeg talte med nogen her nede i pausen, hvad er nøglen for at få smidt den her tunge trafik ud af centrum? At vi får forbedret ringvejen? Der ser jeg langt hellere, at vi får ledet trafikken uden om byen. Næsbyvej, her kan vi gøre noget. Fremragende forslag fra Christoffer. De her trafikplaner fra forvaltningen skal ikke bare gennemprøves, de skal udfordres. Når letbanens etape 1 åbner, bliver det værre. Derfor er der behov for at komme i arbejdstøjet.

SC: Vi skal kigge på, hvor store lastbiler må være for at køre inden for Ring 2. Hvis man ikke har noget ærinde i byen, kan man godt køre uden om. I Svendborg har de fået indrettet lastezoner, så ikke så mange lastbiler skal ind i byen. Jeg har set jeres videoer om trafikken om morgenen.

CC: Det er vigtigt at få reduceret den tunge trafik med det in mente, at det ikke bare skal sendes fra én bydel til en anden bydel. Vi skal se på, hvordan vi laver en grøn mobilitetsplan for Odense. Det konservative efterlyser. Hvor vi ikke bare skubber problemerne rundt. Vi kan godt være noget skeptiske i, at det er godt at lave en Ring 3 Vest. Den beslutning blev taget i en anden tid, og vi har svært ved at se, vi skal bygge en vej, der pløjer sig lige ned gennem Elmelundskoven. Nu er tiden kommet, til at vi tænker mere bæredygtig transport. Lige med hensyn til Åløkke Allé er det vigtigt, at vi får sat træer op, og derudover skal vi sænke hastigheden.

SP: Der er mange alternativer til at have sin egen bil. Kunne man indføre regel om kørsel inden for Ring 2 bliver med lige nummerplader på lige plader og ulige plader på ulige dage?

KG: Et frisk bud. Tænker ikke det bliver på min vagt, jeg kommer til at stille det forslag. Men det giver mening at flytte trafikken uden om byen, og der spiller Ring 3 bare en rolle i forhold til at flytte den tunge trafik. Den tunge trafik kan vi aldrig tvinge over i en bus eller letbane, det kommer ikke til at ske. Ring 3 Vest er den eneste måde at lede den tunge trafik uden om Odense.

SF: Synes også, det er et eksempel at tænke ud af boksen. Bilfrie dage ville vi godt snakke videre om.

SP: Jeres klimahandleplan er god. Især at begrænse biltrafikken ved skolerne. Godt set. Når børn cykler, er der grundlagt gode vaner. Trafikken på Åløkke Allé er voldsom. Den helt store løsning hedder roadpricing. Det har man i London, Singapore og Oslo. Så vælger folk ikke at tage bilen, fordi det er for dyrt. Så hvis I virkelig vil gøre noget ved trængslen, skal I lægge pres på Christiansborg og sige roadpricing, kom nu.

CC: For os er det vigtigt, at det ikke skaber for stor social ulighed, og der er jeg ikke sikker på roadpricing.

CL: Det har enorm social slagside. Antallet af elbiler, der bliver solgt, stiger eksplosivt. Kommer til at stige enormt, for Odense er en af de byer, hvor elbiler giver mening. Fire måneder efter, vi blev enige om kommuneplan, vælger BD og CC at undsige den kommuneplan, hvor vi har lagt Ring 3 Vest ind som en plan. Der er lavet en aftale med kKulturstyrelsen om, at man må lave en gravning i Elmelundskoven.

SP: Noget af trafikken på Åløkke Allé tager en smutvej ned ad Ny Kongevej, det må vi have en løsning på. En del af de biler, der kører gennem kvarteret, kører ned på en nyetableret parkeringsplads. Den er på Det Grønne Danmarkskort. Er der ikke nogen mulighed for at sørge for, at dem, der bor rundt om Åløkkeskoven kunne få lukket den sag, så vi fremover kan se Åløkkeskoven som en skov og ikke se en mand, der ejer 12.500 kvm skov, kan halvere den skov. En løsning for at benytte den her meget beskyttede skov, som ligger enormt tæt på Odense. Ved skolernes motionsdag var den fyldt med børn. Kan vi ikke beskytte det område?

CL: Det er min klare intention, at vi ikke skal have gennemkørende trafik i vores boligområder, derfor arbejder vi med boligøer, hvor man skal køre ud og ind samme sted. Jeg tænker, at grunden til, at man har fældet i skoven er, at man regner med, at om 10 år er der et andet politisk klima, og så kan man bygge. Og så bruger man den til parkering indtil da. At bygge i skoven er et problem. Det er helt tydeligt, at hvis ejeren ikke respekterer de demokratiske regler, der er valgt, kan vi blive nødt til at trække det demokratiske kort, der hedder en bevarende lokalplan. Hvis vi begynder at se antræk til mere, så skal vi begynde at trække det kort, der hedder bevarende lokalplan.

SP: Hvis man kigger på TBT-gade, var der et flertal der gik ind for, at den skulle lukkes, og så gravede man noget af trafikken ned som en sidegade. Brian, du nævnte at Grønløkkevej kunne blive det næste område, der bliver inddraget til centrumområde, kunne man forestille sig at Grønløkkevej og Åløkke Allé, med den trafik, der skal gennem til Næsbyvej, at man graver den ned? At den gennemgående trafik bliver gravet ned en kilometer?

SC: Det hører nok også i kategorien friske bud. Økonomisk uoverskueligt. Men biler under jorden er en god ide. Med hensyn til roadpricing, for Radikale Venstre er det et greb, man i en udstrækning kunne bruge. Men ikke op til et valg. Men i fredstid kunne man måske snakke om det. Jeg har reservationer, fordi det formentlig vil være gps-styret, og at vi som personer sætter elektroniske spor om, hvor man er hele tiden. Social ulighed? De allermest fattige i den her by har ikke en bil. Hvis jeg var rådmand for By- og Kulturforvaltningen, ville jeg gå i dialog med den mand, der volder os sådan nogle problemer.

BD: Frisk forslag og voldsomt dyrt. I klimahandleplanen ligger, hvis vi reelt skal leve op til vores egen klimahandlingsplan, at det betyder det massiv investering i kollektiv trafik og cyklisme. Spørger man mig, er det ikke at udvide med flere vejbaner på Grønløkkevej eller Ring 3 Vest.

SF: Hvis vi nu gik ind for flere biler, gav det mening for os. Roadpricing skal lige undersøges ordentligt.

SP: Løsningerne ligger i jeres egen bearbejdede plan. Fjern trafik inden for Ring 2. Man har undersøgt, at Åløkke Allé kunne gøres blind eller ensrettet. Hele arbejdet er gjort. Hvis man fjerner den trafik, der ikke har ærinde, har man også plads til den trafik, der skal ind med varer. PS Gennemsnitsfarten på Åløkke Allé er 55 km/timen, trods den trængsel, der er på vejen.

Afsluttende bemærkninger:

SC: En grøn og rig og retfærdig by er den fortælling, jeg gerne vil give videre til vores børn og børnebørn.

BD: Tak for den mest fredelige debat om trafik i denne valgkamp.

CL: For os er det et no-go at fælde bynær skov. Specielt ikke i den størrelse, der har været tale om.

SF: God og saglig aften. Styrke offentlig transport. Gøre den billigere og også gratis.

Myhr: Dejligt, at I fornemmer, at vi her i kvarteret går ind for løsninger og dialog.

Mødet sluttede kl. 21.35.

Referent: Hans Faarup, bestyrelsesmedlem i Åløkkekvartertets Grundejerforening

På søndag den 31. oktober bliver Åløkkeskoven atter forvandlet til ”Uhyggeskoven”, når ”Halloween” indtager skoven med græskar og levende lys.

Halloween i Åløkkeskoven er efterhånden blevet en fast og årlig tilbagevendende tradition for mange børnefamilier. I 2019 var der omkring 4000 børn og voksne der bevægede sig gennem skoven de tre timer hvor lysene var tændt.

I sagens natur skal det være mørkt når græskarlygterne lyser UHYGGEN op i skoven – og den UHYGGELIGE stemning starter derfor kl. 17.30 – med alt hvad der kravler og bevæger sig.

Der er tre større UHYGGELIGE indgange til skoven, så I går bare ned til indgangen ved Mogensensvej, Dronning Olgas Vej eller Åløkkevænget, og følger de lysende stier med flotte græskar ned mod bålpladsen på ”Den Gamle Golfbane”.

Til de der kommer helskindet frem til bålpladsen, vil der fra kl. 18.00 – 20.30 kunne købes lidt at varme sig på, mens man (u)hygger sig sammen med de andre beboere, eller venner, som også har dristet sig en tur gennem den stemningsfyldte skov.

• • • • Kakao til en dødelig 10 kroner.
      • Lumumba (Voksen kakao) til blodige 20 kroner.

    Der kan kun betales med Mobile Pay eller med kontanter. 

    Vi ses i skoven!
     

Vestre Stationsvej ensrettes på strækningen mellem Store Glasvej og Fjordsgade, så der kun kan køres i retning ind mod bymidten fra fredag den 29. oktober til torsdag den 11. november. Det meddeler Odense Kommune

I den kommende weekend fra lørdag den 30. oktober klokken 5 til mandag den 1. november klokken 5 er Vestre Stationsvej helt spærret for gennemkørsel på strækningen mellem Store Glasvej og Fjordsgade.

Omkørsel via Fjordsgade, Rugårdsvej og Grønløkkevej.

Det er fjernvarmearbejde, der påvirker trafikken på Vestre Stationsvej i perioden.

Åløkkekvarterets Grundejerforening har i dag sendt denne dagsorden til de seks politikere, du kan møde til vores store politikermøde, som finder sted i 2. november kl. 19-21.30 i Seniorhuset på Toldbodgade.

Kære byrådsmedlem Cæcilie Crawley, rådmand Susanne Crawley, rådmand Christoffer Lilleholt, rådmand Brian Dybro, byrådsmedlem Kristian Guldfeldt og byrådsmedlem Søren Freiesleben.

Åløkkekvarteret inviterer jer til at besøge os den 2. november 2021. Vi vil indlede med at takke jer alle for jeres bidrag i forbindelse med at bevare hele Åløkkeskoven som skov.

Vi er også meget glade for jeres bidrag til at få forlænget Langesøstien helt til havnen … det er mange mennesker glade for.

Endelig vil vi takke jer for, at vi nu i løbet af relativ kort tid får cykelstier fra Langesøstien langs med Gammelsø til Kanalvej.

Vi ønsker at møde jer i november 2021 for at have en samtale med jer om jeres visioner for Odense i de kommende 4 år … og måske for en meget længere periode.

Vi håber, at I har det samme ønske.

På mødet vil der være mulighed for, at I hver især kan fremlægge jeres ønsker og håb for udviklingen af Odense.

Dagsorden for mødet

Mødet omhandler to områder, der supplerer hinanden: Det grønne Odense og trafik i Odense.

Åløkkeskoven og andre bynære skove

Nu skal der bygges på havnen, og dette byggeri kan få betydning for den østlige del af Åløkkeskoven. Vil I hjælpe med at bevare denne del af Åløkkeskoven?

Vil I bidrage til, at vi kan skabe en model for bynære skove, så vi sammen laver en bevarende lokalplan for Åløkkeskoven?

Trafik på Rugårdsvej

Rugårdsvej trænger til kærlige hænder … den fremstår slidt … cykelstier mangler … cykelstier er i dårlig forfatning … overgangsmuligheder for cyklister og gående er ikke gode … der er fjernet mange træer … der køres for hurtigt uden for myldretiderne … der har været en del ulykker med vanvidsbilister, som er endt i husmure og andre uheldige steder … Rugårdsvej er skolevej … Rugårdsvej er en stor pendlerrute for cyklister … hele området har gennem årene ændret karakter til boligområde, hvor der bor mange mennesker … Rugårdsvej er en meget befærdet indgang til Odense … støjniveaet er meget højt.

Hvordan forskønner vi Rugårdsvej?

Hvordan får vi gode cykelstier på hele Rugårdsvej?

Hvordan nedsætter vi hastigheden på Rugårdsvej?

Trafik på Åløkke Allé

Åløkke Allé fremstår som en trafikal landevej på Fyn, som skal tage den væsentlige del af trafikken mellem Bogense og Faaborg … der er målt en døgntrafik på 20.000 biler … Åløkke Allé har ikke længere karakter som en allé … de fleste træer er fældet … der køres for hurtigt uden for myldretiderne … der er målt hastigheder på over 100 km/t … Åløkke Allé var oprindelig en meget rolig vej … Lukningen af Thomas B. Thriges Gade mere end fordoblede den daglige trafikmængde … støjniveaet er meget højt … Åløkke Allé er skolevej.

Hvordan forskønner vi Åløkke Allé, så den igen kan leve op til sit navn?

Hvordan nedsætter vi hastigheden på Åløkke Allé?

Hvordan fjerner vi uvedkommende lastbiltrafik fra Åløkke Allé?

Hvad med Ring 3 Vest?

Ring 3 Vest har været på tegnebrættet i mange år. Vi kan konstatere, at Rismarksvej, Rugårdsvej og Åløkke Allé er hårdt pressede i myldretiderne.

Har I planer om, hvornår vi bygger Ring 3 Vest … eventuelt i etaper, hvor første etape kunne forbinde Middelfartvej med Rugårdsvej og Bogensevej?

Venlig hilsen

Åløkkekvarterets Grundejerforening  V/formand Carsten Myhr

Torsdag den 23. september 2021 havde Åløkkekvarterets Grundejerforening inviteret Odense Kommune til en dialog omkring de trafikale udfordringer på Mogensensvej, Ny Kongevej, Prins Valdemarsvej, Prinsesse Maries Allé samt Kong Georgs Vej. I strid vestenvind gik Henrik Ankjær Jacobsen og Lars Hartvig Linaa fra grundejerforeningen en tur med kontorchef i Trafik og Mobilitet, Rasmus Mandø og funktionsleder i Trafikplanlægning, Mie Brøchner, så de ved selvsyn kunne se, hvordan den trafikale hverdag ser ud i området.

Det blev til en rigtig god snak omkring hastighed, gennemkørende trafik, tung trafik i kvarteret og den daglige kaotiske parkeringssituation. Der blev talt om både større trafikplaner men også omkring de mindre her-og-nu-tiltag, som ikke kræver så meget. Her lovede ko

mmunen bl.a. at undersøge muligheden for flytte de 30 km/t skilte, som står ved indkørslerne til kvarteret fra Rugårdsvej. De er i dag placeret, så de desværre ofte overses af bilisterne.

Dialogen bar i det hele taget præg af, at kommunen anerkender beboernes oplevelser af situationen i kvarteret, og derfor inviterede de os til at deltage i projekt “Tryghed på boligveje”, som officielt starter den 1. januar 2022. I projektet vil kommunen udvælge en række boligområder, hvor beboerne ikke længere føler sig trygge ved trafikken, og i en forsøgsperiode iværksætte en række tiltag. Tiltagene vil blive gjort permanente, hvis den ønskede effekt opnås. I første omgang er vi altså inviteret, men for at deltage skal vores område dog udvælges til projektet af politikkerne i By- og Kulturudvalget.

Grundejerforeningen fortsætter den gode dialog med kommunen omkring de trafikale udfordringer i kvarteret, og vi vil løbende opdatere om processen i Kureren, på åløkke.dk og på Grundejerforeningens Facebookside.

Lars Hartvig Linaa

Åløkkekvarterets Grundejerforening

Den flere gange udskudte generalforsamling i Åløkkekvarterets Grundejerforening blev holdt i Seniorhuset for en lille flok medlemmer.

(Publiceres 2. oktober 2021 i Kuréren 2021-08)

Ni beboere og syv medlemmer fra bestyrelsen. Så mange mødte 8. september op til generalforsamling i Åløkkekvarterets Grundejerforening.

Det er noget mindre, end vi plejer, men september er blevet en travl måned for alle på grund af de mange corona-udskudte arrangementer. Dirigent Lauge Vestergaard konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt gennem omtale i Kuréren.
Bestyrelsen lovede, at blive bedre til at reklamere for næste generalforsamling, som holdes 15. marts næste år.

Cykelsti og skov
Formand Carsten Myhr beskrev i sin beretning, hvad vi har lavet siden sidst. Blandt andet blev den 27 år gamle idé om at forlænge Langesøstien ned til havnen endelig til virkelighed.

– I forlængelse heraf har vi indledt samarbejde med en ny grundejerforening i Gl. Tarup for blandt andet at få anlagt cykelsti langs Rugårdsvej.

Kampen for at bevare Åløkkeskoven i sin helhed blev også omtalt.

– Det lykkedes os at få byrådspolitikerne til at stemme for, at der ikke må bygges i skoven. Det er nu fastholdt som rekreativt areal. Vi har arbejdet meget med det her i bestyrelsen de seneste tre år. Uden hjælp udefra var vi ikke nået så langt. Vi har gået tur i skoven med det meste af byrådet, har søgt aktindsigt og fået flere tusinde akter i sagen, sagde Myhr blandt andet.

Herefter blev beretningen sat til debat, og der kom flere opfordringer fra salen til at fortsætte arbejdet for at bevare Åløkkeskoven i sin helhed.

Mange udgifter
Kasserer Alexander Danker kunne oplyse, at foreningen i år har haft udgifter på 150.000 kroner, men kun 93.000 kroner i indtægter. Det giver et minus på 57.000 kroner, som tages af egenkapitalen, der nu er på 39.231 kroner.

– Det var derfor, vi bad om kontingentstigning i fjor, og de penge vil slå igennem til næste regnskabsår, oplyste kassereren.

De to helt store poster har været advokatregninger og to miljørapporter, blandt andet om flagermus i skoven. Begge rapporter har været vigtige bidrag til kampen for Åløkkeskoven.

Åløkkekvarterets Grundejerforening har 423 husstande som medlemmer. Det er nogenlunde som sidst.

Kirsebærtrækontoen
Grundejerforeningen administrerer også en konto for kirsebærtræerne på Ny Kongevej. Her har 32 husstande indbetalt mellem 500 og 1000 kroner, og kontoen bruges stille og roligt til at betale for udskiftning af træerne, efterhånden som de dør.

Der står lige nu 39.000 kroner på kirsebærtrækontoen.

Udskiftning i bestyrelsen
Tre bestyrelsesmedlemmer var på valg i år: Alexander Danker, Johannevej, Henrik Kjær Larsen, Prins Valdemars Vej, og Axel Lund Henriksen, Dronning Olgas Vej. Sidstnævnte genopstillede ikke.

Suppleant Carsten Aadahl Madsen, Johannevej, stillede op til bestyrelsen og blev valgt uden modkandidat. Som ny suppleant blev valgt Michael Holck, Åløkke Allé.

Kontingent fastholdes
Sidste år blev kontingentet hævet fra 225 kroner til 300 kroner om året. Bestyrelsen havde ikke ønske om at hæve det yderligere. Kontingentet blev godkendt uden afstemning.

Forsamlingen foreslog i stedet, at bestyrelsen gør en indsats for at få flere medlemmer.
Under eventuelt blev det blandt andet foreslået at trafik og Åløkkeskoven skulle være tema for politikermødet 2. november. Det kan der læses mere om andetsteds i bladet.

Konstituering
På det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen, konstituerede bestyrelsen sig som følger: Formand: Carsten Myhr, Johannevej. Næstformand: Lars Hartvig Linaa, Ny Kongevej. Sekretær: Hans Faarup, Dronning Olgas Vej. Kasserer: Alexander Danker, Johannevej.

Tekst: Hans Faarup
Foto: Lauge Vestergaard

Som omtalt i seneste nummer af Kuréren, holdes den flere gange udskudte generalforsamling i Åløkkekvarterets Grundejerforening onsdag 8. september i Seniorhuset, Toldbodgade 3.

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed, så det er her, du som medlem af grundejerforeningen kan få afgørende indflydelse på, hvad vi skal bruge kræfterne på i det kommende år.
Alle er velkomne til at deltage i generalforsamlingen, men kun medlemmer har stemmeret. I kan sagtens nå at melde jer ind inden 8. september, eller melde jer ind på aftenen. En husstand tæller som et medlem. Både ejere og lejere, der bor i kvarteret, kan melde deres husstand ind.

Hvad skal der ske
De seneste to års arbejde i foreningen har været domineret af Åløkkeskoven. Men hvad skal der ske nu? Læs eventuelt artiklen på side 4 om status for byggeplanerne i skoven. Så er du forberedt på, hvad debatten vil handle om.
De syv bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen. I år er disse tre på valg: Axel Lund Henriksen, Dronning Olgas Vej, Alexander Danker, Johannevej, og Henrik Kjær Larsen, Prins Valdemars Vej. Axel Lund Henriksen genopstiller ikke. Det gør de to andre.
De to suppleanter vælges for et år ad gangen. Carsten Aadahl Madsen, Johannevej, og Henrik Ankjær Jacobsen, Mogensensvej, genopstiller.

Dagsorden
Dagsordenen for generalforsamlingen er ifølge vedtægterne:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Forelæggelse af regnskab
4. Indkomne forslag
5. Valg
6. Fastsættelse af årskontingent
7. Eventuelt
Forslag til generalforsamlingen skal være formand Carsten Myhr i hænde senest otte dage før generalforsamlingen.
Mødet begynder klokken 19 og forventes afsluttet ved 21-tiden. Bemærk venligst, at mødet finder sted i Seniorhuset og ikke i Åasen, som det plejer at være.
Foreningen byder på øl, vand, kaffe og kage.
Carsten Myhr, formand for Åløkkekvarterets Grundejerforening

Facebookgruppen ”Åløkke – køb, salg og bytte”, ÅKSB, har nu rundet 800 medlemmer. Der er plads til flere … hvis du bor det rigtige sted.

(Artiklen blev bragt i Kuréren 3-2021, som udkom 2. marts 2021)

ÅKSB modtager dagligt anmodninger fra folk, der gerne vil være med i vores lille gruppe, hvor man kan købe, sælge, bytte eller forære store og små ting væk. Men mange afvises, fordi de bor uden for kvarteret.

Det gør vi, fordi det ikke er meningen at gruppen skal dække så meget som muligt. ÅKSB er sat i verden som en lille platform for at handle bæredygtigt ved at fordele ting og sager og give dem et forlænget liv i nærområdet.

Lidt for sjov siger vi, at medlemmerne ikke skal bo længere fra hinanden end at man kan flytte sagerne i en trillebør. Derfor er Åløkke – køb, salg og bytte kun for beboere i Åløkkekvarteret.

Alle der bor i sognet
Det vil i praksis sige, alle de lidt over 4000 mennesker, der bor i Hans Tausens Sogn.
Og hvordan ved man så, om man bor i sognet? Det gør man, hvis man bor på en adresse, der modtager det fælles kirke- og beboerblad Kuréren.

Er du stadig i tvivl, om du bor på en adresse, hvor du kan blive medlem af ÅKSB, er her en liste over de veje og husnumre som ligger i sognet:

Abigaelsvej, Ambrosius Stubs Vej, B. Bangs Gade, Brummers Plads, Christen Kolds Vej, Dronning Louises Vej, Dronning Olgas Vej, Fjordsgade (ulige numre), Gammelsø (1-11 og 2), Grønløkken, Grønløkkevej, Hans Svanings Vej, Jarlsberggade (lige numre), Johannevej, Jægerhusstien, Kanalvej, Kanslergade, Karl Withs Vej, Kong Georgs Vej, Lille Glasvej, Lille Slotsvej, Lumbyvej (1-69, 77-79, 2-30 og 78-80), Løkkemarken, Mads Hansens Vej, Middelfartvej 1-47. Mogensensvej, Ny Kongevej, Næsbyvej (15-77 og 6-76), Prinsesse Maries Allé, Prins Valdemars Vej, Rasmus Nielsens Vej, Rasmus Nyerups Vej, Rasmus Rasks Vej, Rugårdsvej (27-115 og 8-134), Slotsbakkevænget, Stadionvej (3-13 og 2-12), Steenbachsvej, Store Glasvej (13-55 og 14-52), Thomas Overskous Vej, Thorslundsvej (1-7 og 4-8), Toldbodgade (1-21 og 4-16), Wichmandsgade, Ørstedsgade, Åløkke Allé, Åløkkehaven og Åløkkevænget.

Vi beder om adresse
Søg efter ”Åløkke – køb, salg og bytte” på Facebook eller scan qr-koden i annoncen nederst på siden med din smartphone. Så kommer du ind på en side, hvor du kan anmode om at blive medlem.

Du bliver bedt om at oplyse din adresse, og hvis den er på listen, bliver du medlem. Er den ikke på listen, bliver du pænt afvist. Det samme gælder, hvis du ikke har svaret på adressespørgsmålet inden for en måned.

Jacob og Hans Faarup, administratorer af ÅKSB

Her er et godt forslag til alle bilejere i Åløkkekvarteret: Hold fartgrænserne. Grundejerforeningen har 18. marts bestilt Fyns Politi til at holde hastighedskontroller på otte veje i kvarteret.

Hverken vi eller politiet kan sige noget om hvor eller hvornår, og det er heller ikke sådan, at når kontrollen er væk, er der fri fart.

Åløkkekvarterets Grundejerforening vil fremover jævnligt bestille politiet til at komme på besøg og uddele bøder til bilister, der kører for hurtigt på vores gader og veje. Myhr/Faarup

I februar-Kuréren bragte vi første gang dette kort. Den brune farve viser, hvilke områder forvaltningen har udpeget til særlig værdifuldt naturområde. Forvaltningen har ikke kunnet give nogen forklaring, hvordan det sydvestlige hjørne af skoven (markeret med en rød ring) adskiller sig fra resten … ud over, at det er ejet af Olav de Linde. Kortmateriale: Odense Kommune

Åløkkekvarterets Grundejerforening har været i tæt dialog med Odenses forvaltning og byrådspolitikere om de ændringer for Åløkkeskoven, der er foreslået til den kommende kommuneplan. Det er blevet tydeligt for os, at det ikke er politikerne, men embedsmændene, der ønsker ændringerne i kommuneplanen. Hvorfor? Det kan By- og Kulturforvaltningen ikke svare fyldestgørende på. 

(I februar-udgaven af Kureren bragte vi artiklen ”Afsløring: Lillebitte ændring i kommuneplan kan bane vej for byggeri i skoven”. I artiklen beskrev vi, hvordan By- og Kulturforvaltningen i forslaget til Kommuneplan 2020 lægger op til store ændringer i Åløkkeskoven. Dette er en opdateret version af ny artikel, som kan læses i marts-Kuréren, som udsendes 6. marts 2021) 

Ændringerne omhandler den sydvestlige del af Åløkkeskoven, hvor Byggeselskabet Olav de Linde ejer 1,2 hektar af den gamle skov – et areal som tidligere har været fredskov (matr. 27f). Forvaltningen lægger i kommuneplanforslaget op til, at den sydvestlige del af Åløkkeskoven ikke skal indgå i den nationale naturudpegning ”Grønt Danmarkskort”.

Efter bladet udkom i februar har flere politikere igen givet klart udtryk for, at de ønsker at bevare hele Åløkkeskoven som skov. Politikerne undrer sig – ligesom vi gør – over, at den sydvestlige del af Åløkkeskoven ikke er udpeget som areal med naturbeskyttelsesinteresser af forvaltningen, når resten af Åløkkeskoven er udpeget som ”særlig værdifuldt naturområde”.

Grønt Danmarkskort

Den sydvestlige del af Åløkkeskoven har By- og Kulturforvaltningen alligevel valgt ikke at udpege til Grønt Danmarkskort.

Det fremgår af kommuneplanforslaget 2020, at prioritering af den kommunale naturindsats inden for Grønt Danmarkskort skal sikre og forbedre naturværdien (biodiversiteten) inden for Odense Kommunes særlig værdifulde naturområder, bl.a. særligt Åløkkeskoven.

Den sydvestlige del af Åløkkeskoven har By- og Kulturforvaltningen alligevel valgt ikke at udpege til Grønt Danmarkskort. Udeladelsen sker på trods af, at denne del af skoven indeholder store naturværdier og er et vigtigt element for biodiversiteten i hele Åløkkeskoven.

På et kort fra Danmarks Miljøportal fremgår det, at skovarealet, som forvaltningen ikke har udpeget til Grønt Danmarkskort, indeholder:

• 25-skov, der er særlig værdifuld skov på offentligt areal (lilla skravering)
• 3 natur, der er særlige naturområder udpeget efter Naturbeskyttelsesloven (rød skravering)
• 3 vand, der er særlige vandhuller og søer, udpeget efter Naturbeskyttelsesloven (blå skravering)
• Dokumenteret stor forekomst af habitat bilag IV arter, i form af mindst 5 forskellige flagermusarter
• Offentlig fredskov (grøn skravering)

Hvis årsagen til den manglende udpegning af området i kommuneplansforslaget 2020 som ”særlig værdifuld natur” ikke skyldes en menneskelig fejl i forvaltningen, ser Åløkkekvarterets Grundejerforening kun én sandsynlig forklaring: Forvaltningen ønsker at holde muligheden for byggeri i skoven åben, hvis den politiske stemning til byggeri på bekostning af skov skulle ændre sig. Er area let først udpeget til Grønt Danmarkskort som ”særlig værdifuldt naturområde”, vil d

Kortet fra Danmarks Miljøportal.

et blive meget svært for forvaltningen efterfølgende at dispensere og give en byggetilladelse i skoven. Retningslinjer for udpegninger og for ændringer i udpegningerne ser nemlig således ud:

• “Ændringer i området kan kun ske, såfremt væsentlige samfundsinteresser taler herfor eller forudsat, at ændringen ikke medfører nogen eller alene en ubetydelig forringelse af de aktuelle naturmæssige værdier.”
• “Hvis der helt undtagelsesvis tillades byggeri eller arealanvendelse af samfundsmæssig interesse, som forringer et særligt værdifuldt naturområde, skal der stilles krav om udlægning af nye naturarealer, i et omfang så naturværdierne samlet set bliver fasth
  oldt eller forbedret.”
• “Områderne administreres restriktivt, og det kan være vanskeligt at opnå tilladelse til anlæg og byggeri i disse områder, hvor naturen skal have forrang”

Åløkkekvarterets Grundejerforening mener, det er vigtigt, at hele Åløkkeskoven bliver udpeget til Grønt Danmarkskort som ”særlig værdigfuldt naturområde”, så det én gang for alle fastslås, at der ikke i fremtiden kan bygges i skoven.

V-rådmand: Se på sagen igen

Forvaltningens politiske chef, by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V), har bedt embedsmændene i forvaltningen se på sagen igen. Christoffer Lilleholt mener, at hele Åløkkeskoven skal være en del af Grønt Danmarkskort som ”særlig værdifuldt naturområde”.

”Jeg har sagt, at jeg stiller det som ændringsforslag til kommuneplanen, hvis planen bliver fremlagt i den form, den er lige nu”, siger Christoffer Lilleholt til Kuréren. Rådmanden mener nemlig fortsat ikke, forvaltningen har kunne redegøre tilfredsstillende for, hvorfor netop den sydvestlige del af Åløkkeskoven ikke er udpeget som ”særlig værdifuldt naturområde”.

Rådmanden roser samtidig det store arbejde, Åløkkekvarterets Grundejerforening har gjort for sagen. Han håber, at det seneste meget grundige arbejde fra grundejerforeningen vil medvirke til, at forvaltningen overvejer den faglige indstilling til udvalget.

Plante i stedet for at fælde

Sagen om Åløkkeskoven er ifølge Christoffer Lilleholt en vigtig og principiel sag:

”Jeg er ikke i tvivl om, at man har det bedre som menneske, når man lever tæt på naturen. Det er derfor et mål for mig, at flest mulige odenseanere har let og nem adgang til grønne områder. Derfor skal vi plante træer i Odense – ikke fælde dem. Vi skal passe på vores grønne områder.”

Med hensyn til byggeri, siger Christoffer Lilleholt:

”I en tid, hvor vi skal plante endnu flere træer, passe på vores biodiversitet og handle til gavn for klimaet, skal man ikke fælde træer for at bygge boliger. I Odense bygges der rigtig meget lige nu, og der er fortsat rigtig gode muligheder for at bygge på attraktive grunde i byen. At bygge i en skov kan jeg ikke gå med til.”

R-rådkvinde: Lad kommunen overtage 

Børn- og ungerådkvinde Susanne Crawley Larsen (R) er også aktiv i skovsagen.

Som den første politiker i Odense Byråd meldte hun i efteråret klart ud, at står det til hende, skal Åløkkeskoven bevares i sin helhed. Efter at have læst artiklen i februar-Kuréren stillede hun en række spørgsmål til By- og Kulturforvaltningen for at sikre sig, at der kun kan bygges i skoven, hvis der er politisk flertal for det.

Susanne Crawley har efterfølgende skrevet til Åløkkekvarterets Grundejerforening:

”Jeg ser det også som en selvstændig opgave at få det privatejede stykke skov tilbage på kommunale hænder, men det kræver dialog mellem Olav de Linde, Odense Kommune og jer. Åløkkeskoven er unik i sin beliggenhed og et stort aktiv for mennesker, der bor i midtbyen, ja I kender jo alle argumenterne. Det er min agt at kæmpe hele vejen, og jeg tror, jeg kan sammen med jer. ….”

Rådkvinden er fortsat uforstående overfor, hvorfor By- og kulturforvaltningen ikke har udpeget hele den gamle og smukke Åløkkeskov til Grønt Danmarkskort som ”særlig værdifuldt naturområde”.

Afgørelsens time…

Kommuneplanen 2020-32 bliver endeligt behandlet på et udvalgsmøde i By- og kulturudvalget 2. marts 2021. Ifølge dagordenen til mødet, fremgår det ikke at forvaltningen har ændret på sin indstilling i forhold Grønt Danmarkskort. Derfor forventer vi, at rådmand Christoffer Lilleholt stiller et ændringsforslag til forvaltningens indstilling, for at hele Åløkkeskoven bliver udpeget til Grønt Danmarkskort som ”Særligt værdifuldt naturområde”.

Åløkkekvarterets Grundejerforening følger sagen tæt og håber snart vi kan få sat punktum for planer omkring byggeri i Åløkkeskoven.

Tekst: Lars Hartvig Linaa, bestyrelsesmedlem i Åløkkekvarterets Grundejerforening

Billede 1: Det digitale naturkort (Miljøstyrelsen). Det Grønne Danmarkskort som det ser ud inden vedtagelsen af kommuneplan 2020-32. Bemærk, at hele den sydvestlige del af Åløkkeskoven er registreret som naturudpegning.

Grundejerforeningen har nærlæst kommuneplan for 2020-32, som snart skal vedtages af Odense Byråd. Det viste sig at være en god idé.

(Artiklen blev bragt i Kuréren 2-2021, som udkom 6. februar 2021)

Forvaltningen har nemlig ændret beskrivelsen af den sydvestlige del af Åløkkeskoven, så kommuneplanen på væsentlige områder ikke står i vejen for byggeplaner. Ifølge forvaltningen er det en ”redaktionel ændring” i forbindelse med ”generel oprydning” i kommuneplanen. Vi undersøgte sagen og fandt i den nuværende kommuneplan 202 områder i kommunen, hvor bestemmelsen optræder. I den kommuneplanforslaget står den 209 steder. Der er altså ikke ryddet op. Bortset fra ganske få steder: Et af dem er Åløkkeskoven. Læs her, hvad vi har tænkt os at gøre ved det.

23. november 2020 stoppede byggeselskabet Olav de Linde midlertidigt sine planer om at bygge boligblokke i Åløkkeskoven. Det skete få timer inden et møde i By- og Kulturudvalget, hvor byggeplanerne i Åløkkeskoven var på dagsordenen og hvor byggeselskabet havde foretræde.

Åløkkekvarterets Grundejerforening var også klar til foretræde for politikerne i udvalget. Formålet var dog et helt andet. Grundejerforeningen ønsker nemlig at bevare den historiske Åløkkeskov i sin helhed til gavn for hele Odense.

Da byggeselskabet Olav de Linde i 11. time valgte at trække punktet fra dagsordenen, blev grundejerforeningens foretræde også aflyst. Men det betyder desværre ikke at skoven er reddet.

Forklaringen skal findes i forslaget til den kommende kommuneplan.

Kommuneplan 2020-2032
I sommeren 2020 var kommuneplanforslaget for årene 2020 til 2032 i otte ugers høring. I høringsperioden modtog kommunen ikke mindre end 225 høringssvar fra byens borgere og erhvervsdrivende.

Kommuneplanen revideres hvert fjerde år og er vigtig, fordi den beskriver hvordan Odenses fysiske rammer skal udvikle sig de kommende 12 år.

Kommuneplanen kan således bane vej for byudvikling med bolig- og trafikprojekter. Men også projekter om klimatilpasning og Odense som grøn storby er en del af planen.
Åløkkekvarterets Grundejerforening har haft stort fokus på kommuneplanen, da selv små ændringer kan få stor betydning.

Se her, hvordan vigtig bestemmelse om naturbeskyttelse i al ubemærkethed er blevet fjernet fra omdiskuteret matrikel i Åløkkeskoven.

Billede 2: Kortudsnit fra Kommuneplanforslaget 2020. Den brune markering er det areal, som Odense Kommune har vurderet som særlig værdifuld naturområde. Bemærk det store sydvestlige område af Åløkkeskoven, som ikke længere er udpeget som naturområde.

Markant ændring i særligt område
Da kommuneplanforslaget 2020 blev offentliggjort i juli 2020, blev det nærlæst af Åløkkekvarterets Grundejerforening.

Vi var optaget af, om kommuneplanen på nogen måde muliggjorde Byggeselskabet Olav de Lindes planer om at bygger boligblokke på matrikel 27f i Åløkkeskoven.
Matrikel 27f er det areal nord for Pakhusgården, hvor ”cirkuspladsen” og ruinen af det gamle rensningsanlæg ligger, hvor der er flere §3-vådområder og hvor der i mindst 500 år har været skov. Matriklen er på 1,2 hektar eller 12.000 kvadratmeter. Det er dén matrikel, vi ønsker at bevare som skov.

Ved første øjekast blev vi lettede. Hele Åløkkeskoven – inklusive matrikel 27f – var i kommuneplanforslaget fortsat udlagt som rekreativt område og indgik som en del af ”den grønne struktur”.

Men da vi læste længere ind i kommuneplanen, kunne vi dog konstatere, at der er markante ændringer i Kommuneplanforslaget 2020 i forhold til den gældende kommuneplan 2016 (billede 3) Disse ændringsforslag vedrørte netop matrikel 27f, hvor Byggeselskabet Olav de Linde ønsker at bygge.

Sådan fungerer planen
I kommuneplanen har man opdelt Odense Kommune i 50 forskellige bydele. For eksempel Åløkkekvarteret, Østerbro, Vesterbro og Skibhuskvarteret. De forskellige bydele består af en række rammeområder, som hver beskriver de konkrete bestemmelser for et mindre geografisk afgrænset areal.

Rammeområderne i kommuneplanen er opdelt i ni kategorier. For eksempel betyder B boligoråde. E betyder erhvervsområde. R er et område udlagt til rekreative formål. Bogstavet foran områdets navn beskriver på den måde den overordnende anvendelse af rammeområdet.

Den enkelte ramme fastlægger, hvor meget byggeri, der må opføres, hvor højt det må være, og kan også fastlægge nogle særlige bestemmelser, der er vigtigt i det pågældende område.

Åløkkekvarteret er inddelt i 18 rammeområder. Fire af disse rammeområder er kategori R, altså områder udlagt til rekreative formål.

Rammeområde 10.R.3 – Snapind Skov-Dronning Olgas Vej
Matrikel 27f, som er den grund i Åløkkeskoven hvorpå Byggeselskabet Olav de Linde ønsker at bygge boligblokke, ligger i et rammeområde, der er kategoriseret R – altså et område til rekreative formål.

Men bestemmelserne for rammeområde 10.R.3 har forvaltningen forslået ændret i Kommuneplanforslag 2020.

I den gældende kommuneplan 2016 kan man læse følgende om bebyggelsesforhold for rammeområdet: ”Der må kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets vedligeholdelse og brug som friareal.”

Den sætning er væk i kommuneplanforslag 2020. Rammen regulerer altså ikke længere omfanget af bebyggelse.

Samtidig har man i kommuneplanforslaget 2020 fjernet en ”særlig bestemmelse” der fremgår af den gældende kommuneplan 2016: ”Området ønskes anvendt til rekreative formål”. (se billede 3 og 4).

Billede 3: Rammeområde 8.F116 i Kommuneplan 2016. Bemærk bestemmelsen “Der må kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets vedligeholdelse og brug som friareal.”

Matrikel 27f er heller ikke længere udpeget som et område med naturbeskyttelsesinteresse, som resten af Åløkkeskoven stadig er. I den nuværende kommuneplan er hele Åløkkeskoven udpeget som en del af kommunens Naturnetværk (se billede 1).

Indsigelser mod ændringerne
Der er blevet gjort indsigelser mod ændringerne. Åløkkekvarterets Grundejerforening og borgere i kvarteret har i høringsperioden alt lavet 13 høringsvar mod de nævnte ændringer i kommuneplanen og eller byggeri på matrikel 27f i Åløkkeskoven.

Seks procent af alle hørringsvar til kommuneplanforslaget 2020 omhandlede således et ønske om at bevare Åløkkeskoven i sin helhed. Det siger noget om den massive opbakning der er i byen til at bevare den historiske skov.

Forvaltningens forklaring
Åløkkekvarterets grundejerforening har flere gange været i dialog med By- og kulturforvaltningen om ændringerne i kommuneplanen. På et møde 25. august 2020 spurgte vi byplanchefen, hvorfor bestemmelserne var fjernet fra kommuneplanforslaget 2020.

Billede 4: Rammeområde 10.R.3 i Kommuneplanforslag 2020. Bemærk der er ingen bestemmelse, der regulerer bebyggelse på arealet. De røde rammer på billede 3 og billede 4 er indsat af grundejerforeningen.

Svaret var, at der var tale om en ”generel oprydning og forsimpling af kommuneplanen”. I et senere skriftligt svar lyder forklaringen ”redaktionelle ændringer”.

Byplanchefens svar undrede grundejerforeningen, da samme bestemmelser umiddelbart kan findes på en lang række andre rekreative rammeområder i kommuneplanforslaget 2020.

Forklaringen gentages
På et virtuelt møde 27. januar 2021 mellem Åløkkekvarterets Grundejerforening og By- og Kulturforvaltningen, hvor rådmand Christoffer Lilleholt (V) også deltog, gentog byplanchefen forklaringen, og tilføjede, at de steder hvor vi forsat kan finde den omtalte bestemmelse i kommuneplanen er fejl, som vil blive rettet inden den endelige kommuneplan bliver vedtaget.

I grundejerforeningen tog vi hende på ordet og satte os ned for at sammenligne kommuneplan 2016 med kommuneplanforslag 2020. Vi ville se på, hvordan bestemmelsen om bebyggelsesomfang optræder i den nuværende kommuneplan for at efterprøve forklaringen.

Og der gjorde vi en opdagelse.

En underlig undtagelse
I den gældende kommuneplan 2016 fremgår bestemmelsen 202 gange.
I kommuneplanforslaget 2020 fremgår bestemmelsen 209 gange. Det vil sige, at forvaltningens ”oprydning” har resulteret i, at bestemmelsen gælder for flere rammeområder. Undtagen rammeområde 10.R.3 i Åløkkeskoven, hvor den er fjernet.
Det virker underligt.

Men der er også noget andet, der er underligt.

Det grønne Danmarkskort
I 2017 vedtog den daværende regering en ændring i planloven, som indebærer, at kommunerne skal foretage en samlet planlægning for naturbeskyttelsesinteresser og et såkaldt Grønt Danmarkskort.

Ifølge planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 14 skal kommuneplaner indeholde retningslinjer og kort, der beskriver: ”varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, som udgøres af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområder, samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, og for prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for Grønt Danmarkskort”.

I kommuneplanen 2016 var kommuneplanramme 8.F116 (det, vi nu kender som 10.R.3 – Snapind Skov – Dronning Olgas Vej) udpeget som særlig økologisk forbindelse.
I kommuneplanforslaget 2020 er rammeområdet slet ikke udpeget som et areal med naturbeskyttelsesinteresser. Faktisk er hele det sydvestlige hjørne af Åløkkeskoven (omkring 1,6 hektar) ikke udpeget som naturbeskyttelsesinteresse.

Det betyder også, at den del af den historiske skov slet ikke fremgår at Det grønne Danmarkskor (se billede 2).

Vi spurgte os selv: Jamen, hvad har ændret sig på fire år i Åløkkeskoven, siden området ikke længere er værd at beskytte?

Det er svært at få svar på.

Hvor er miljøvurderingen?
Grundejerforeningen har gennem aktindsigt bedt forvaltningen om at sende den miljøvurdering, der ligger til grund for de ændrede naturbeskyttelsesinteresser i Åløkkeskoven. Uden resultat.

På mødet med forvaltningen 27. januar i år spurgte grundejerforeningen derfor igen ind til grundlaget for de ændrede naturbeskyttelsesinteresser i den sydvestlige del af Åløkkeskoven.

Her fik vi oplyst, at der ikke ligger nogen egentlig miljøvurdering eller naturundersøgelses til grund for ændringen.

Så hvorfor er ændringerne af naturbeskyttelsesinteresserne foretaget? Det savner vi fortsat svar på.

Derfor fortsætter vi
Grundejerforeningens store fokus på de små ændringer, skyldes, at foreningen ønsker at bevare Åløkkeskoven i sin helhed.

Ændringerne undrer os, fordi vi ikke er blevet præsenteret for en troværdig begrundelse for dem.

Og ændringerne bekymrer os, fordi de små ændringer vil gøre det nemmere at give dispensation til byggeri af boligblokke i Åløkkeskoven.

Hvis altså kommuneplan 2020-2032 bliver vedtaget som den ser ud lige nu.

Sådan gjorde vi
Da vi ved gennemgang af kommuneplanforslaget 2020 blev opmærksom på, at bestemmelsen om byggeri var fjernet fra rammeområdet i Åløkkeskoven, var det vigtigt for os at finde ud af om det var en generel ændring, som forvaltningen gav udtryk for.

Derfor downloadede vi alle rammeområderne i den gældende kommuneplan som ét pdf-dokument. Nu kunne vi nemt søge efter bestemmelsen i dokumentet, og kunne på den måde konstatere, at den var gældende for 202 rammeområder i 2016.

Vi gjorde det samme med kommuneplanforslaget 2020, og kunne konstatere, at bestemmelsen var gældende for 209 rammeområder i den nye plan.

Endelig har vi gennemgået alle 202 rammeområder i kommuneplan 2016 et for et og sammenlignet dem med de tilsvarende rammeområder i kommuneplanforslaget 2020.
Her kunne vi konstatere, at 194 rammeområder fortsat havde bestemmelsen i kommuneplanforslaget 2020.

På otte rammeområder (inklusive 10.R.3) var bestemmelsen fjernet. Men ligeledes tilføjet på 15 andre.

Det vil vi gøre
Kommuneplanforslaget skal formentlig behandles i By- og Kulturudvalget 2. marts i år. Når kommuneplanforslaget er godkendt i udvalgt skal det endeligt godkendes af byrådet.

Efter at forvaltningen på vores møde 27. januar forklarede, at der var fejl i et stort antal rammeområder i kommuneplanforslaget, kan vi konstatere, at forvaltningen nu har lukket ned for online-adgang til disse. Det fremgår af kommunes hjemmeside at: “Rammerne er ved at blive opdateret til den endelige vedtagelse.”

Frem til godkendelsen af kommuneplanen vil vi arbejde for at den sidste del af Åløkkeskoven også bliver klassificeret som “Særlig værdifuld naturområde” ligesom resten af skoven. Det er vigtigt for naturbeskyttelsen og for bevarelse af Åløkkeskoven i sin helhed, at hele skoven bliver udpeget “Særlig værdifuld naturområde” og registeret i Det Grønne Danmarkskort.

Tekst: Lars Hartvig Linaa
Illustrationer: Odense Kommune/Miljøstyrelsen

FAKTA: GRØNNE SAMMENHÆNGE
Naturområder, skove og landskaber af særlig værdi, der trækker naturen ind i byens parker og fritidsanlæg og forbinder by og land.

De grønne sammenhænge bindes sammen af de grønne hovedstier i vores rekreative stinet.

Stierne giver adgang til de natur- og rekreative oplevelser, som kendetegner hele grøn-blå struktur. Kilde: Kommuneplan 2020

FAKTA: GRØNT DANMARKSKORT
Grønt Danmarkskort er en kortlægning af, hvor Odenses vigtigste natur er i dag, og hvor naturarealerne kan udvide sig.

Odense vil være Danmarks grønneste storby. Dette inkluderer blandet andet arbejdet med biodiversitet inden for både dyr og planter.

En udvidelse og forbedring af kommunens naturarealer skal medvirke til at stoppe tilbagegangen i naturens mangfoldighed.

Grønt Danmarkskort skal styrke sammenhængen mellem større eksisterende, værdifulde naturområder.

Planter og dyr skal kunne sprede sig mellem naturområder uden barrierer i landskabet. Kilde: Kommuneplan 2020

Hurra. Takket være overtagelsen af internetdomænet Åløkke.dk, har vi kunnet oprette en ny mail til Kuréren med en adresse, der er virkelig nem at huske: Kureren@åløkke.dk.

Kuréren er det fælles beboer- og kirkeblad for Hans Tausens Sogn og Åløkkekvarteret. Det udkommer 10 gange om året, trykkes i 2600 eksemplarer og omdeles til samtlige husstande i sognet.

Tekster og billeder til Kuréren kan altså fra nu af mailes til: kureren@åløkke.dk. Redaktøren kvitterer altid for modtagelsen, så hvis vi er forbi deadline, og du endnu ikke har modtaget en kvittering, er din mail af en eller anden grund ikke nået frem. Så prøver du bare igen.

Deadline for marts-Kuréren 2021 er 20. februar.
Hans Faarup, redaktør af Kuréren

Forsinkelsesbassinet ved Langesøstien fotograferet op mod de nye rækkehuse i Gartnerbyen. Foto: Kuréren

Er vandet ved Langesøstien forurenet? Det er der nok mange, der har spurgt sig selv. Vi har spurgt VandCenterSyd. 

Det lange forsinkelsesbassin for regnvand ved Langesøstien er – især i den ende tættest på Rugårdsvej – dækket af et grønt lag. Vi har talt med VandCenterSyd om de grønne alger, der tydeligt ses i store områder på overfladen af vandet.

VandCenterSyd oplyser, at der skete to forskellige fejl sidste år i forbindelse med Gartnerbyen i april og i august sidste år. Disse fejl blev rettet hurtigt.
Man forventer ikke flere fejlkoblinger af regnvandsafløb og spildevandsafløb i Gartnerbyen.

Det er ganske normalt med vækst af grønne alger i de første to år i et nyetableret bassin. Det skulle rette sig med tiden. Og senere kan vi forvente fisk i bassinet, forlyder det fra VandCenterSyd. Myhr/Faarup

Beboer-og kirkebladet Kurérens mailkonto er ude af drift. Muligvis er den blevet hacket. Så vi kan ikke modtage indlæg til februarbladet, der udkommer lørdag 6. februar.

Hvis I har sendt noget til bladet inden for den seneste uge, har I efter et døgns tid fået et svar om, at beskeden var ufuldstændig eller noget i den stil. Det betyder, at bladet ikke har modtaget det, I sendte. Indtil videre vil jeg bede jer om at sende indlæg til bladet til min private mail: hansfaarup@gmail.com.

Der var deadline i søndags, så skynd jer, hvis I har noget, der skal med i bladet. Jeg kvitterer ALTID for modtagelse af stof, så hvis I ikke har fået en mail om, at stoffet er modtaget, ja, så kan I roligt regne med, at det ikke er det ikke.

Jeg beklager besværet, og I får besked både her og gennem bladet, når en ny mailadresse er klar.

Med venlig hilsen
Hans Faarup, redaktør af Kuréren

De seneste måneder har flere politikere i Odense Byråd været på rundvisning i Åløkkeskoven, så de med egne øjne kan se det naturområde, byggeselskabet Olav de Linde ønsker at bebygge.

Men andre end politikere kan også få en rundvisning. En læserbrevsskribent rettede i Fyens Stiftstidende kritik af beboerne i Åløkkekvarteret, som han mente stod i vejen for byens udvikling.

Carsten Myhr , i midten, har tidligere vist blandt andre rådmand Brian Dybro, til venstre, rundt i skoven. Her sammen med Lars Hartvig Linaa fra grundejerforeningens bestyrelse. Foto: Axel Lund Henriksen

Det stod klart, at skribenten aldrig selv havde set det område, han skrev om, så Åløkkekvarterets Grundejerforening inviterede ham med på en gåtur i området. Han tog imod invitationen og blev vist rundt i den skov, der er i fare som følge af planerne om etageejendomme i forlængelse af Pakhusgården.

Efter turen havde skribenten ændret holdning til det, han havde skrevet i sit læserindlæg. Han mente nu, at der ikke bør bygges i skoven.

Formanden for grundejerforeningen, Carsten Myhr, tilbyder at vise rundt på arealet for alle, der har interesse i sagen. Vi må dog kun være i alt 10 personer ad gangen. Alt foregår udendørs.

Formanden kan kontaktes på mail myhr@nal-net.dk eller telefon 40 30 97 80.